George Clooney bliver alligevel ikke at finde i krimidramaet “White Jazz”.

Filmen har Joe Carnahan som instruktør, og er skrevet af Carnahan selv og hans bror, Matthew Michael Carnahan. Den bygger på den fjerde bog i James Ellroys Los Angeles-kvartet, hvori “L.A. Confidential” og “The Black Dahlia” tidligere er blevet filmatiseret.

Grunden til, at Clooney ikke medvirker i filmen, er ifølge Clooneys producerpartner, Grant Heslov, en for travl kalender for Clooney, der i øjeblikket er i gang med at instruere den romantiske sportskomedie “Leatherheads”, spille med i Coen-brødrenes “Burn After Reading” og reklamere for den bioaktuelle “Michael Clayton”.

Tidligere har også Chris Pine forladt projektet for at spille med i J.J. Abrams’ “Star Trek XI”.

Optagelserne til “White Jazz” var planlagt til at begynde i starten af 2008, men det vides ikke, om det fortsat vil være tilfældet.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Xerxeskosaurus 16 år siden

dette er ikke nær så trist som at Ryan Gosling er blevet droppet til The Lovely Bones.

Skriv ny kommentar: