Ronan og Ayesha indtog positionen som skurk i de to første “Guardians of the Galaxy”-film. Men havde instruktør James Gunn frit kunne vælge sin Marvel-skurk, så kunne det meget vel have været en anden skurk, som vogterne skulle bekæmpe.

Læs også: Bytte-bytte købmænd: “Deadpool” byttede karakter med “GOTG 2″

James Gunn har nemlig et svagt punkt for Annihilus, der dog traditionelt set er en “Fantastic Four”-skurk, hvilket er lig med rettigheds-problemer:

”Hvis vi havde alle karaktererne… Så var der en chance for, at jeg ville have brugt Annihilus som skurk i en af filmene,” siger Gunn til ScreenRant.

Det er nemlig ikke Marvel Studios, der har retten til at bruge Annihilus på film, men derimod konkurrenten Fox-Marvel, som laver “X-Men” og “Fantastic Four”.

Dog er det tidligere set, at de to største Marvel-selskaber har fundet løsninger på den slags. Senest fik James Gunn og Marvel Studios faktisk lov til at låne Ego til “GOTG Vol. 2” fra Fox-Marvel.

Til gengæld har Fox-Marvel så fået retten til Negasonic Teenage Warhead i forbindelse med “Deadpool”-filmene.

Så muligvis er Annihilus en mulighed som skurk, når “Guardians of the Galaxy Vol. 3” får premiere.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: