Det var en sørgelig nyhed, da Hayao Miyazaki sidste år meldte ud, at han havde valgt at indstille sin karriere. Med film som ”Chihiro og heksene”, “Min nabo Totoro” og dette års ”Når vinden rejser sig” har den japanske instruktør leveret nogle af historiens mest mindeværdige animationsfilm.

Se også: Japans svar på Disney Studios lukker dørene på ubestemt tid

Derfor er det også på sin plads, at Hayao Miyazaki nu kan se frem til at blive honoreret ved dette års Oscar-show. Den 73-årige instruktør vil modtage en såkaldt æresoscar for sit lange virke i film, når prisuddelingen løber af stablen den 22. februar.

Det er dog ikke fordi Miyazaki er helt uvant med den eftertragtede guldstatuette. I 2002 vandt hans film “Chihiro og heksene” nemlig en Oscar for ‘bedste animationsfilm’. Sidste år blev hans seneste film “Når vinden rejser sig” også nomineret, men måtte se sig slået af Disneys ”Frost”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Chronotau 9 år siden

Må vidst kun siges at være passende - han bliver vel ikke kaldt "Japans Disney" for ingenting :)

Jeg var ikke super glad for "Når vinden rejser sig", men mange af de andre synes jeg er fantastiske.

Skriv ny kommentar: