Tegneserieskaberen og produceren Kevin Eastman og filmskaberen David Fincher rykker fremad med deres nye filmudgave af tegneseriemagasinet “Heavy Metal” – og nu har de hevet en række helt store filminstruktører med om bord på projektet.

James Cameron, Zack Snyder og Gore Verbinski har alle skrevet under på at instruere hvert deres segment til filmprojektet, der i alt vil bestå af ni individuelle animerede historier.

Eastman udtaler: ”Jeg har store nyheder om, at Fincher og James begge vil være executive producers på filmen. Fincher skal instruere en [af historierne]. Cameron skal instruere en. Zack Snyder skal instruere en, og Gore Verbinski skal også. Mark Osborne og Jack Black fra Tenacious D skal lave et komediesegment til filmen.”

”Tre andre instruktører har også takket ja, men de har endnu ikke indgået kontrakt, men det er ligeså imponerende navne,” afslører han. ”Så vi føler, vi er i den syvende himmel over at få lov til at arbejde med sådan en talentmasse.”

“Heavy Metal” vil bygge over de erotiske og voldelige historier, der udgjorde tegneseriens kendetegn, da den udkom på det amerikanske marked i 1977. Bladet introducerede værker af amerikanske kunstnere og forfattere som Robert Silverberg, Harlan Ellison og H.R. Giger.

Foruden Fincher og de nævnte instruktører skal Eastman – som var medskaber af “Teenage Mutant Ninja Turtles”, og som nu ejer “Heavy Metal”-magasinet – også stå for instruktionen på en af historierne i projektet.

Blur Studios skal stå bag animationen på filmene, der bliver betragtet som et R-rated projekt til et voksent publikum.

Tegneseriemagasinet har allerede to gange været omsat til animationsfilm: “Heavy Metal” fra 1981 og “Heavy Metal 2000” fra 2000.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Kruse 14 år siden

Damn, det lyder sgu' fedt! Jeg kender meget lidt til Heavy Metal-tegneserien, men hvis så store navne skal instruere, så bliver det da interessant.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#2 Wholsie 14 år siden

Uhhh.. Very nice.!

Skriv ny kommentar: