En officiel hjemmeside til musikkomedien “Walk Hard: The Dewey Cox Story” er gået online. Filmen har John C. Reilly i hovedrollen og er produceret af holdet bag hitkomedierne “The 40-Year-Old Virgin”, “Knocked Up” og “Superbad”.

Filmen handler om sangeren Dewey Cox, der blev et amerikansk musikikon, hvis sange transformerede nationen. På sin rock ‘n’ roll op- og nedtur havde han sex med 411 kvinder, var gift tre gange, fik 22 børn og 14 stedbørn, var stjerne i sit eget 70’er tv-show, blev venner med alle fra Elvis Presley til The Beatles til en chimpanse, og blev afhængig – og senere clean – af alle eksisterende stoffer.

På hjemmesiden, der er udformet som en officiel fanside for Dewey Cox, kan man bl.a. læse fanmail og se Dewey Cox-bubbleheads samt diverse memorabilia.

Filmen har også Paul Rudd, Jack Black, Justin Long, Jason Schwartzman og Jenna Fischer på rollelisten og er instrueret af Jake Kasdan, som bl.a. har lavet filmen “Orange County” fra 2002.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 frankdrebin 16 år siden

Lyder som en meget grineren film :) Og den har nogle gode skuespillere med, hvis man kan lide anchorman, talledega nights, 40 year old virgin og den slags film! Så er det nok lige noget for mig :D

Skriv ny kommentar: