Instruktørerne Thorbjørn Christoffersen, Kresten Vestbjerg Andersen og Philip Einstein Lipski, der tidligere har stået bag “Terkel i knibe” og “Rejsen til Saturn”, er i fuld gang med en ny animationsfilm i 3D – fantasyfilmen “Ronal barbaren”, som der netop er blevet udsendt en teaser-trailer til.

Se teaser-traileren her.

Filmen følger Ronal, en selvværdsramt, ung barbar, der – stik modsat sine muskuløse og olie-indsmurte stammefæller i landsbyen – desværre er en vaskeægte slapsvans. Skæbnen vil dog, at barbarernes overlevelse kommer til at hvile på Ronals spinkle skuldre, da ondskabens fyrste, Volcazar, bortfører hver eneste levende barbar – på nær Ronal.

Derfor må Ronal begive sig ud på en farefuld rejse for at redde sine forsvundne landsbyfæller og stoppe Volcazars jagt på verdensherredømmet.

Se også: Amerikansk genindspilning af “Terkel i knibe” på vej?

Stemmerne leveres af bl.a Anders Juul, Preben Christensen, Lars Mikkelsen og Lars Bom samt en ægte “barbar” og en gammel “Red Sonja” – Sven-Ole Thorsen og Gitte Nielsen.

“Ronal Barbaren” kan ses i biografer over hele landet til september 2011.

Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Rejsen til Saturn”.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 Eat this 13 år siden

He he... den skal ses i biffen ;-)
Gravatar

#2 gi-jones 13 år siden

Så længe den bare er uden Casper Christensen...
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#3 MOVIE1000 13 år siden

Haha den ser da ok ud.

Jeg havde læst overskriften forkert jeg troede filmens titel var Ronal Barberen :D
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#4 filmz-Sichlau 13 år siden

Tja, nja... hhhmm nej ellers tak. Jeg syntes efterhånden at dansk animation er blevet lidt for meget pik og pat-humor - hvilket var fint nok i Terkel i Knibe, men det begynder sgu' at være lidt latterligt. Og så virker det heller ikke som om de prøver at udvikle deres animation længere. Nu holder de sig bare til den samme 'dårlige' stil - de mangler at være lidt mere ambitiøse på det område, hvilket er ærgeligt når man ved hvor mange kræfter, tid og penge der bliver lagt i det.
Gravatar

#5 Ash 13 år siden

Det ser godt nok tyndt ud... Dansk pruttehumor, og et visuelt design løftet direkte ud af Brütal Legend - bare grimmere.
LAME!
Gravatar

#6 Lord Beef Jerky 13 år siden

Enig med #4 og #5... Rejsen Til Saturn var sateme pinlig.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#7 stoffer 13 år siden

#6 - Specielt set i lyset af det geniale forlæg.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 13 år siden

#7 Meget sandt =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#9 jasser 13 år siden

Må sige at jeg venter med den her til jeg hører hvad alle andre synes. For Rejsen Til Saturn var sølle. Gik totalt oplagt til at have det sjovt med en komedie baseret på min erfaring med Terkel i Knibe, og sad ærlig talt og kedede mig under hele filmen - var tæt på at forlade salen inden den var slut, men blev ved med at sige til mig selv at den da måtte blive bedre senere hen - gjorde den bare ikke.

Har ikke lyst til at ryge ind i samme oplevelse igen.

Hvad angår animationen, så ser jeg på det som et stilvalg, som jeg ikke har noget imod. At der så også ligger en økonomisk beslutning bag er så noget andet.
Gravatar

#10 Monkeyking 13 år siden

#4-#9 hørt!
Rejsen til Saturn lå lige til højrebenet, men de sparkede langt ved siden af bolden! Den druknede i infantile "jokes", pik, patter og prutte humor (ikke den sjove slags) :-P
Og de "jokes" der var, var enten tudsegamle eller man kunne se pointen komme fra lang afstand...
Lidt lige som ham Ronald Barbaren... "Kick Me" hø hø ja, "and die" tænker man... dam dam daaaa "AND DIE!!!" nå okay meget originalt... så er det sikkert slet ikke ham det handler om... Dam dam daaaa "MEN det er slet ikke ham det handler om..." SURPRI... nå ikke.
Jeg får så meget Deja Vu tilbage til Rejsen til Saturn :-(
"You don't need to put your P in a V right now." "No, I need to B my L on someone's T's."

Skriv ny kommentar: