USA er stadig verdens største filmnation. Men sommeren har bestemt ikke været god for pengemændene i Hollywood. Med en samlet indtjening på 3,9 milliarder dollars henover sommeren er salget af biografbilletter faldet med 15 % i USA. Og det er den dårligste sommer siden 1997.

Se også: Dansk film sælger færre billetter

Flere analytikere peger på, at VM i fodbold har holdt flere potentielle biografgængere hjemme i sofaen. Men det er kun en del af forklaringen. For flere af sommerens “sikre” hit har klaret sig langt under forventning.

Tom Cruises ”Edge of Tomorrow” fik glimrende anmeldelser (filmen fik 90% positive anmeldelser på Rottentomatoes.com), men publikum blev i store dele væk fra science-fiction-filmen, der blot formåede at hive 100 millioner dollars hjem. Hvilket må betegnes som en kæmpe skuffelse for en film med et produktions- og markedsføringsbudget på 250 millioner dollars.

Og de ellers så sikre fortsættelser og franchises har også haft det svært. Hollywood udsendte 12 fortsættelser hen over sommeren, men det var de færreste af dem, der rent faktisk blev successesfulde.

Michael Bays ”Transformers: Age of Extinction” er med en indtjening på knap 244 millioner dollars årets anden største box-office-succes i USA. Men sammenlignet med den forrige film i serien skuffede den salgsmæssigt med et fald på 35 % i solgte billetter.

Også “Flyvemaskiner 2: Redningsaktionen”, ”Amazing Spider-Man 2″, ”The Expendables 3″ og ”Sin City: A Dame to Kill For” præsterede langt under forventning.

Flere af de såkaldte box-office-flops har klaret sig langt bedre i lande som Kina og Japan, men profitten er langt fra lige så stor for Hollywood, når en film hitter i udlandet. I Kina lander blot en fjerdedel af pengene i lommerne på de amerikanske produktionsselskaber, mens tallet i Storbritannien er 50 %.

Der er dog lyspunkter i biografmørket. Både Disneys ”Maleficent” og især Marvels ”Guardians of the Galaxy” har klaret sig langt over forventning.

I Danmark har sommeren heller ikke været special god for de danske filmproducenter. Her er den samlede markedsandel for dansk film nemlig faldet med knap 7 % i forhold til sidste år.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Salene 9 år siden

Det sku da klart med skuespillere som Tom cruise Sylvester Stallone og Arnold der masse pruducerer alle de film de overhoved kan, komme til hurtigst mulig dette år^^ inden de krasser total af og skal vidre til Oblivion. Når de er væk sker der noget igen. LRN
Gravatar

#2 Troels-K 9 år siden

"Og de ellers så sikre fortsættelser og franchises har også haft det svært. Hollywood udsendte 12 remakes hen over sommeren, men det var de færreste af dem, der rent faktisk blev successesfulde."

12 remakes? gad dog vide hvorfor det ikke er en succes....
Gravatar

#3 Baby Strong 9 år siden

Endelig får Hollywood sig en ordentlig røvfuld for deres talentløse formåen og dårlige valg.
Jeg tager stort set kun i bio, hvis der er en film, der virker til, at være nogenlunde intelligent skruet sammen. Dem jeg pt har i kikkerteren er Gone Girl og Interstellar.
Gravatar

#4 Jack Slater 9 år siden

Så kan man måske håbe at den lidt hovedløse remake-mølle sløver af :)
Gravatar

#5 emilernstsen 9 år siden

"Edge of Tomorrow" er en ganske udmærket film, tror dog markedsføringen af filmen har slået totalt fejl.
Gravatar

#6 Kviesgaard 9 år siden

Det jeg spørger mig selv om, er om det er forvarslet til det helt store kollaps i Hollywood?

Spielberg har været inde på lidt af det samme:

Spielbergs krystalkugle

Nolan er dog vist af en anden opfattelse:

Nolans krystalkugle

Spørgsmålet er så, hvem der har mest ret.

Med hensyn til TF4, skal jeg forstå det sådan, at filmen ikke har hevet nær de penge hjem, som man havde forventet?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#7 Manthraxx 9 år siden

Der går nok ikke længe før de frembringer en undersøgelse om at det er piratkopiering der er skyld i den faldende omtjening og at internettet streaming tjenester skal forbydes.

Det er jo i hvert fald ikke deres egen skyld
Gravatar

#8 Business Monkey 9 år siden

Jeg synes det er en ærgelig nyhed, mest af alt fordi der i mine øjne netop i år var en del langt bedre action, Hollywoodfilm end normalt.
Jeg er bange for at det vil få producenterne til at satse endnu mere på det sikre, hvilket er synd, nu hvor vi i år faktisk har fået mainstreamproduktioner, der har tænkt ud af boksen.
Gravatar

#9 cnr 9 år siden

Syntes det er synd for Edge of Tomorrow. Endelig en film, der var en original historie og ikke en sequel/prequel eller remake. Man kan diskuttere om Cruise-drengen er den rette til at sælge billetter i 2014, men de havde fortjent mere held med en sådan kæmpesatsning i stedet for bare at lave det samme som alle andre.

Det er ikke med den slags salgstal vi får flere nye historier fra Hollywood :-( Nå men så må vi jo bare nøjes med Transformers 5 til 29 og de næste 7 remakes af RoboCop

Skriv ny kommentar: