Måske er der snart en amerikansk genindspilning på vej af Henrik Ruben Genz’ ”Frygtelig lykkelig”. Hollywodselskabet Stillking har i hvert fald købt manuskriptet til den danske film, der samtidig netop har vundet prisen for bedste instruktion ved Chicagos Internationale Film Festival. Det skriver Politiken.dk.

“Frygtelig lykkelig” handler om den unge københavnske politibetjent Robert, der efter en fatal hændelse i sit privatliv forflyttes til et vikariat som landbetjent i en lille sønderjysk flække. Det er en nødvendig mellemstation på vej tilbage til livet og jobbet i København. Men de uskrevne regler, som hersker i landsbyen, stiller ham over for større udfordringer, end han havde forestillet sig…

I hovedrollerne ses Jakob Cedergren, Kim Bodnia, Lene Maria Christensen og Lars Brygmann.

Filmen, der havde premiere i sidste uge, har indtil videre været en succes i biograferne med 30.000 solgte billetter i åbningsweekenden.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 The-new-meister 15 år siden

OKay det gik stærkt...
Gravatar

#2 Lethal Injection 15 år siden

Jeg er ret så træt af Hollywood og deres remakes som jeg er træt af danske film
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#3 Lethal Injection 15 år siden

Jeg er ret så træt af Hollywood og deres remakes som jeg er træt af danske film
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#4 Lethal Injection 15 år siden

Hvad sker der her?? :O
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#5 Kruse 15 år siden

Man kan jo se positivt på det og sige at det da er dejligt at dansk film stadig kan tiltrække opmærksomhed rundt omkring i verden :)

Men det kunne da være bedre hvis amerikanerne lærte at læse undertekster.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#6 Petrescu 15 år siden

Minder plottet ikke en del om Hot Fuzz? http://www.imdb.com/title/tt0425112/
Som i øvrigt er en rigtig underholdende film. Simon Pegg er generelt garant for et par gode grin.
Gravatar

#7 Kruse 15 år siden

#7
Det var også min første tanke da jeg hørte om "Frygtelig Lykkelig". Men jeg tror ikke at de er så ens igen :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#8 Michael Andersen 15 år siden

"Hot Fuzz" og "Frygtelig Lykkelig"?
Akkurat lige så meget som hvis man sammenligner "Seven" med "Lethal Weapon", fordi man på papiret kunne tro at begge er black-white-buddy-cops film ;)
Smile, you son of a bitch!

Skriv ny kommentar: