I går aftes blev de guldlakerede Emmy-statuetter uddelt for 64. gang – de amerikanske priser, der hædrer Vestens bedste tv-serier, deres bagmænd og medvirkende. Ceremonien blev afholdt i Los Angeles, og den populære talkshow-vært Jimmy Kimmel styrede showets gang.

De sidste fire år er tv-serien “Mad Men”, der skildrer reklamebranchen i 1960’ernes Amerika, blevet kåret som årets bedste dramaserie, men i år måtte seriens producere og skuespillere gå tomhændede hjem.

I stedet var det en helt ny serie, som snuppede hovedprisen: “Homeland”, der handler om en hjemvendt amerikansk soldat og en kvindelig CIA-agent, der mistænker soldaten for at være blevet hjernevasket af al-Qaeda. Seriens hovedrolleindehavere, Claire Danes (“Romeo + Juliet”) og engelske Damian Lewis (“Kammerater i krig”), blev i øvrigt kåret som hhv. årets bedste skuespillerinde i en dramaserie og årets bedste skuespiller i en dramaserie. Seriens første sæson udkom herhjemme på dvd og Blu-ray for et par uger siden og bliver snart anmeldt her på Filmz.

Ud over “Homeland” og “Mad Men” dystede også “Game of Thrones”, “Downtown Abbey”, “Breaking Bad” og “Boardwalk Empire” om titlen som årets bedste dramaserie.

Tv-serien “Modern Family” blev kåret som årets bedste komedieserie for tredje år i træk for snuden af serier som “30 Rock” og “The Big Bang Theory”. Jon Cryer vandt i øvrigt prisen som årets bedste mandlige skuespiller i en komedieserie for sin præstation i “Two and a Half Men” – vel at mærke i seriens første sæson uden Charlie Sheen foran kameraet. Julia Louis-Dreyfus blev kåret som årets bedste skuespillerinde i en komedieserie på baggrund af sin indsats i tv-serien “Veep”.

Tv-filmen “Game Change”, som vi tidligere har talt om i Filmz TV, blev kåret som årets bedste tv-film, og Julianne Moores præstation som vicepræsidentkandidaten Sarah Palin blev også belønnet med en Emmy.

Tryk på overskriften for at se listen over alle vinderne fra gårsdagens Emmy-prisoverrækkelse.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#1 Joeyvind 11 år siden

Fandt heller ikke Mad Men Sæson 5 særlig god, målt med de andre sæsoner som var sublime.. Tilgengæld var Damian Lewis fantastisk i Band of Brothers, så måske skulle man tjekke Homeland ud..
"You can shoot my body full of holes but you can't kill the spirit of rock 'n roll Baby"..
Gravatar

#2 elwood 11 år siden

Tjek ham for øvrigt også ud i Life, den serie var satme også god synes jeg hvertfald.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 Foxxander 11 år siden

Fuldt fortjent! Homeland er en fantastisk serie. Damian Lewis, Mandy Patinkin og ikke mindst Claire Danes er sublime i deres roller. Glæder mig som et lille barn til 2. sæson!

Jeg synes i øvrigt at antallet af kvalitetsserier i kategorien for bedste dramaserie i år, var ganske slående. Lang tid siden jeg har set så stærkt et lineup.
Gravatar

#4 Richard Burton 11 år siden

Crap!
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#5 cronick 11 år siden

Jeg er så vidt enig i, at de begge udledte nogle gode skuespilpræstationer. Men jeg synes også, der skal være en kvalitetsmæssig sammenhæng mellem præstationen og den respektive film/serie, og det synes jeg simpelthen ikke der er.

Sæson 1 startede ud med et fornuftigt plot, men ødelagde det for mig fuldstændig midtvejs, da det hemmelighedsfulde aspekt forsvinder - slutningen var også virkelig lunken.
Gravatar

#6 MMB 11 år siden

Ingeniosus (4) skrev:
Crap!


Hvad synes du om Homeland?
Gravatar

#7 Richard Burton 11 år siden

Så kun 4 afsnit. Den fangede mig ikke helt, men overvejer da at se den til ende. Den er mig blot lidt for konstrueret, men såmænd gode skuespillere.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#8 MMB 11 år siden

Ingeniosus (7) skrev:
Så kun 4 afsnit. Den fangede mig ikke helt, men overvejer da at se den til ende. Den er mig blot lidt for konstrueret, men såmænd gode skuespillere.


Okay, tak for info. :) Umiddelbart kan jeg vel også finde mindst 10 serier, som jeg føler, jeg mangler at se mere. :)
Gravatar

#9 HonoDelLoce 11 år siden

Dejligt med Modern Family - en serie, jeg virkelig elsker.
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#10 DarkLight 11 år siden

Homeland sæson 2 starter allerede på DR 2-3 dage efter den amerikanske præmiere. Det er sgu go stil!
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.

Skriv ny kommentar: