Igennem de sidste par uger har der floreret rygter om, at den kvindelige hovedrolle har manglet at blive castet til “Star Wars: Episode VIII”. Nu har fortsættelsen til dette års “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” så fundet sin centrale kvindekarakter.

Se også: Rygte: Hayden Christensen vender tilbage som Darth Vader

Collider kan nemlig afsløre, at den britiske skuespillerinde Gugu Mbatha-Raw så godt som har fået rollen.

Mbatha-Raw har det seneste år fået stor opmærksomhed fra internationale filmkritikere for præstationer i filmene “Belle” og “Beyond the Lights”.

Netop sidstnævnte film har “Star Wars: Episode VIII”-instruktør Rian Johnson erklæret sin kærlighed til på sin Twitter-profil, så han ved da i hvert fald, hvem Mbatha-Raw er.

Der vides endnu intet konkret om rollen, men de skuespillerinder, der har været til casting på rollen, har angiveligt skulle lave en såkaldt chemistry test med en af de centrale karakterer fra “The Force Awakens”, spillet af John Boyega. Det har fået fans til at spekulere i, om hun skal fungere som en form for kærlighedsinteresse for karakteren Finn.

“Star Wars: Episode VIII” får premiere d. 26. maj i 2017.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Therewillbeblod 2 år siden

Snart lige før man skulle se lortet!
Fuck Jurassic World!!

Skriv ny kommentar: