Warner Bros. kunne sidste år annoncere, at den sidste “Harry Potter”-bog vil blive opdelt i to film: “Harry Potter og dødsregalierne: Del I” og “Harry Potter og dødsregalierne: Del II”. Instruktøren bag filmene, David Yates, kan nu give en opdatering på, hvor filmene handlingsmæssigt vil blive opdelt.

”Tingene kan selvfølgelig blive ændret, når vi klipper filmen, men tanken er, at det vil ske ikke længe efter den sekvens, som vi optager i dag,” udtaler Yates og uddyber derpå, hvilken scene, der er tale om:


”Vi befinder os i skoven, og vi har lige afsluttet den scene, hvori Harry, Hermione og Ron er blevet fanget af ‘snatchers’ efter at være blevet jaget gennem skoven,” forklarer filmeskaberen, der også har stået for instruktionen på “Harry Potter og Fønixordenen” samt den forestående “Harry Potter og halvblodsprinsen”. ”‘Snatchers’ er brutale og skræmmende, men de er ikke de mest intelligente væsner. De forsøger at regne ud helt nøjagtigt, hvem det er, de har fanget.”

Yates fortsætter: ”Vi har haft tre eller fire forskellige idéer til, hvor vi skal afslutte den syvende film. Traditionelt set har filmene sluttet med et dødsfald eller et tab, en slags overgang eller ankomst. Denne gang synes vi, at vi vil slutte med en cliffhanger.”

“Harry Potter og dødsregalierne: Del I” er indtil videre sat til at ramme alverdens biografer i november, 2010, mens den ottende og allersidste film følger i sommeren 2011.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 David Munch 14 år siden

Hehe.. Jeg kunne godt finde på at vente med at se filmen så, hvis den ender med en cliffhanger.. Det er jo ikke sjovt sådan noget.. :S

Kan godt huske hvor ægret jeg blev over slutningen på LotR:tFotR.. :D
Gravatar

#12 kayzee 14 år siden

I en længere artikel om Potter-filmene i magasinet Empire forklares det, at man ved de første film primært har koncentreret sig om at få det materiale med, der har Harry Potter i fokus og ud fra Harrys synsvinkel. Derfor har det været muligt at lave forholdsvis sammenhængende film, selv om meget materiale er udeladt.

Problemet med sidste bog er (ifølge artiklen) at fokus er på HP i stort set alt materialet, og at næsten alt materialet er væsentligt i forhold til sammenhængen. Det skulle så være forklaringen på at dele den op i to film.

Nå ja, og så vil de selvfølgelig gerne tjene de penge de kan, men jeg tror nu ikke der er tale om at presse citronen til det yderste. Forklaringen lyder OK for mig.

Gravatar

#13 salatbar 14 år siden

#3

Er det ikke snart ved at være tid til en remake af den første?

Har i øvrigt lige bestilt billetter i Imperial. 120 kroner stykket!
Gravatar

#14 Movie Daddy 14 år siden

120 kroner Dóh ....

Det tør jeg slet ikke fortælle min venner i usa, så flækker de sku´af grin.

Men det er jo ikke for sjovt, at Danmark har verdens rekorden i dyreste bif billetter.

Takker Telia for at give lidt tilbage til os kunder.

Telia tirsdag ROCKS

;O)
Gravatar

#15 MOVIE1000 14 år siden

#14 vi er et af verdens dyreste men ikke DEN dyreste
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#16 Movie Daddy 14 år siden

Så skulle tingene have ændret sig inden for det sidste år, da jeg læste en artikel om at Danmark nu havde fået en ny rekord, men at det ikke var en af de gode.

Og der fortalte de, at det var i af at have de dyreste biograf billetter, og mener ikke at de er blevet billigere siden da ;O)

Syntes stadig at de godt kunne sætte priserne ned, nu da der er flere der gå i biffen.
Men nej Grådighed er hvad selvskaberne elsker .....

Længe leve Downloads *LOL*

Ser dog selv film i biffen hver tirsdag sammen med min Movie Buddy, og er den fed og kan hentes på nettet i dvdrip, så henter jeg den. Men køber den dog, så når den kan fåes billig i org. blu-ray
Gravatar

#17 Riqon 14 år siden

Siden hvornår er det blevet en forbrydelse at tjene penge? Og man kan da ikke kalde det "at tage os film elsker i røven gang på gang" (#3), sådan fungerer markedskræfterne jo bare, og det er da til dels de store summer, der roterer i Hollywood, der gør, at vi kan få så store, vellavede film hele tiden. (Til sammenligning kan man så kigge på fodboldbranchen og de store summer, visse fodboldspillere får for deres evner.) At folk så bruger det som undskyldning for deres eget rådne pirateri, det har jeg absolut intet tilovers for, for det er da om noget at skide på de filmelskere, der faktisk er villige til at betale prisen. Hvis du ikke vil betale for varen, så mister du efter min mening klageretten.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#18 Buzz 14 år siden

man kan bare lave en lang film også er den skide slået
Gravatar

#19 Slettet Bruger [2772131206] 14 år siden

# 9: Har du læst bøgerne? For selvom 5'eren er længst, så sker der meget mere i 7'eren; en del af det der skete i 5'eren kunne undlades; det kan det der sker i 7'eren ikke...

Men jo de har været lidt for effektive med saksen i 5'eren...
Gravatar

#20 Nicki52 14 år siden

Jeg tror det lige der hvor Ron kommer tilbage til Harry og Hermione, der er lige sket noget dramatisk. Så tænker publikum at de har en plan og så er de spændt på hvad der sker i næste film.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: