Warner Bros. har i en årrække forsøgt at bringe en nyfortolkning af historien om Kong Arthur til det hvide lærred, og en tidligere version havde ”Wedding Crashers”-instruktøren David Dobkin om bord med Kit Harington (”Game of Thrones”) og Joel Kinnaman (”RoboCop”) i hovedrollerne.

Se også: Se Idris Elba som led lejesoldat i “Beasts of no Nation”

Projektet faldt dog fra hinanden, og den britiske instruktør Guy Ritchie, kendt for blandt andet ”Snatch” og “Sherlock Holmes”-filmene, overtog. Nu rykker filmen fremad, da man har tilføjet den første skuespiller til produktionen.

Der er tale om en Idris Elba, som Guy Ritchie tidligere har arbejdet med på filmen “RocknRolla”.
Elba skal spille ridderen Bedivere, der er Arthurs fars livvagt og træner for den unge Arthur.

Filmens manuskript er skrevet af Joby Harold, der var med til at skrive ”Edge of Tomorrow”. Det er endnu uvist, hvem der skal spille filmens hovedrolle, men det bliver offentliggjort i den nærmeste fremtid.

Projektets fulde titel er “Knights Of The Roundtable: King Arthur”, og det forventes at optagelserne begynder næste år, da filmen allerede har en amerikansk premieredato den 22. juli 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 Space Monster 9 år siden

Jeg ved ikke rigtigt om Guy Ritchies stil passer ind i et "Kong Arthur" univers. Det er til gengæld en fremragende chance for at vise en ny side af hans talent.
“There are no heroes... In life, the monsters win.”
― George R.R. Martin
Gravatar

#2 henrique406 9 år siden

#1

Han gjorde det meget godt med Sherlock Holmes, som også havde en god action/eventyr stemning over sig. Jeg er sikker på han nok skal pull it off.
Gravatar

#3 Batsy 9 år siden

Tja, jeg var en af de få som var godt underholdt af 2004 Arthur med Clive Owen. Synes Richard Gere filmen var noget af en kedelig affære men Sean Connery er altid cool.

Dog lyder det cool, efter det må Guy Ritchie gerne for min skyld lave en sidste Holmes film.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#4 Lord Beef Jerky 9 år siden

#3 er det den med Kiera Knightley? Kan slet ikke huske, hvem der ellers var med. En af de værste film, jeg har set!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#5 Riqon 9 år siden

Lord Beef Jerky (4) skrev:
En af de værste film, jeg har set!


Uf ja, den var ikke heldig.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#6 Batsy 9 år siden

Lord Beef Jerky (4) skrev:
#3 er det den med Kiera Knightley? Kan slet ikke huske, hvem der ellers var med. En af de værste film, jeg har set!


Synes nu den var cool dengang, men efter gensyn er den ret svag men Hans Zimmer soundtracket og Mads mikkelsens kamp mod Stellan Skarsgaard synes jeg nu var fed, generelt var det fede sværd sekvenser.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: