Dem, der troede, at den kommende “Indiana Jones 5” ville blive en sidste tur med Indy for Steven Spielberg og Harrison Ford, kan godt tro om igen! I dag meddeler Disney nemlig, at den femte film bliver et startskud til en ny trilogi.

Se også: Officielt: Steven Spielberg instruerer Harrison Ford i “Indiana Jones 5″

Både Spielberg og Ford er med ombord på den kommende trilogi, der har været planlagt lige siden den første film i franchisen fik premiere tilbage i 1981:

”Jeg har altid tænkt ‘Indiana Jones’ som syv film. Der er bare noget ved det tal, syv, der føles rigtigt,” siger Spielberg til Filmz.

“Indiana Jones 5” er premieresat til 2019, imens “Indiana Jones 6” kommer i 2025 og afsluttes så med “Indiana Jones 7” i 2031, hvor “Jagten på den forsvundne skat” har 50 års jubilæum. Til den tid vil Harrison Ford være 89 år gammel, men det bekymrer ikke hovedpersonen selv:

”Jeg elsker at give folk det, de vil have. Det er det, jeg lever for. Og jeg vil blive ved med at sikre biografgængerne mere af det samme de næste mange år,” forsikrer den evigt unge Ford.

Trilogien vil blive én samlet historie, der har fået arbejdstitlen “Mumien vender tilbage”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 Silver666 7 år siden

Aprils NAR!
Gravatar

#2 Nagash 7 år siden

Yeah right. Når man laver en aprilsnar, så er det en god ide, at finde på noget, der er bare en lille smule plausibel. Ellers hopper folk sgu ikke på den ;)
Gravatar

#3 David Munch 7 år siden

#2 Well, jeg hoppede i med begge ben! :D Mit tankesæt gik nogenlunde sådan her:
"7 film? Så han kan lide 4'eren... Vildt, men okay.. De siger de mærkeligste ting for at sælge film.. Og det skulle ikke undre mig hvis de har brainstormet tilbage i 80erne."
"2031? WTF... Ford han er bare blevet for mærkelig efterhånden!"
"Og mere salgspladder... Han sælger virkelig ud af sin sjæl nu."
"Mumien vender tilbage? wut in the hut?"
*Læser kommentarerne og face-palmer sig selv med et smil på læben*
Gravatar

#4 vclarke 7 år siden

Havde der nu stået 2019-21-23 havde den været mere spiselig
Gravatar

#5 ThomasArnt 7 år siden

Jeg faldt også i og begyndte at hidse mig lidt op.
Gravatar

#6 Therewillbeblod 7 år siden

Gad vide hvilken dato, det er idag :)
Fuck Jurassic World!!
Gravatar

#7 Stetso-G 7 år siden

Hoppede i med begge ben. Efter jeg havde set Harrison Ford på Jimmy Kimmel, hvor han talte entusiastisk* om tilbagevenden til rollen, tænkte jeg bare, at det kunne sgu godt være sandt. Jeg havde bare ikke læst grundigt nok til at se datoerne. Hvis de virkelig havde sat sig for en trilogi, kunne de nok klare det på mindre end 15 år. ;-)

*så entusiastisk som han nu kan være
Gravatar

#8 Gasivodo 7 år siden

PS. de der 4-5 gentagelser i den anden Indy V tråd var IKKE mig!? Tror/håber jeg! Beklager hvis det var.
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(

Skriv ny kommentar: