Sendefladen er mildest talt spækket med fremragende tv-serier i øjeblikket, og det kan derfor være virkelig svært at vælge, hvilke man bør bruge ens kostbare fritid på.

Tv-serieeksperten Tobias Bukkehave kommer med 50 bud i sin nye bog “50 tv-serier du skal se”. Bogen kommer rundt om alt fra internationale tv-succeser som “The Sopranos” og “Sex and The City” til danske føljetoner som “Rejseholdet” og “Borgen”.

Filmz’ Morten Vejlgaard Just har talt med Bukkehave, og Morten fik bl.a. spurgt ind til forfatterens vildeste tv-serieoplevelse, og Bukkehave fortalte også, hvorfor tv-serier er blevet det mest interessante felt inden for underholdningsbranchen.

Læs interview med Tobias Bukkehave her.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 X&O 10 år siden

Nogen der ved hvilke 50 tv-serier der er tale om?
Gravatar

#2 Morten Vejlgaard Just 10 år siden

#1

Tobias bliver nok ked af det, hvis jeg fjerner en del af købsmotivationen for sin bog, men jeg kan afsløre, at "The Sopranos", "Game of Thrones" og en håndfuld danske serier er i blandt :)

Hvilke ville hvert fald være på din liste?

Er selv til "Mad Men", "Edderkoppen" og "The Singing Detective".
Gravatar

#3 Kisbye 10 år siden

Men alligevel ligger den slags lister alligevel gerne frit tilgængelig online. ICM har da flere lister fra bøger. Blandt andet "1001 Movies You Must See Before You Die".
Nu er det så en dansk bog kan jeg forstå, så er det måske ikke sikkert der er den store interesse for ligge listen på nettet.

Lister er der massere af, så det interessante ved bogen er vel at læse hvad forfatteren skriver om serierne.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#4 X&O 10 år siden

Kisbye (3) skrev:
Lister er der massere af, så det interessante ved bogen er vel at læse hvad forfatteren skriver om serierne.


Det var netop også det jeg tænkte. Især fordi det er serier der har fornyet eller bragt noget nyt til formatet, og dermed behøver det jo ikke være de bedste serier - selvom titlen selvfølgelig indikerer en vis seværdighed.
Gravatar

#5 Blacksanta 10 år siden

Kort interview? :)
Gravatar

#6 Giraffen 10 år siden

Godt at høre at han ikke tog Battlestar Galactica med. Den og Mad Men er simpelthen den største fis i en hornlygte.

Basta!
Gravatar

#7 Riqon 10 år siden

Kisbye (3) skrev:
Lister er der massere af, så det interessante ved bogen er vel at læse hvad forfatteren skriver om serierne.


Netop. Intet havde været spoleret ved at vide, hvilke serier der var på listen.

? (6) skrev:
Godt at høre at han ikke tog Battlestar Galactica med. Den og Mad Men er simpelthen den største fis i en hornlygte.


Battlestar Galactica havde mig på kanten af stolen til tider med et interessant sci-fi univers og enkelte velfungerende karakterer, men jeg må tilstå den til tider også blev decideret kedelig. Mad Men havde svært ved at gribe mig, men da jeg gav den en ekstra chance, voksede den også på mig, måske særligt i forbindelse med mine studier (studerer retorik og medievidenskab).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 The Insider 10 år siden

#7, Mad Men havde svært ved at gribe mig, men da jeg gav den en ekstra chance, voksede den også på mig, måske særligt i forbindelse med mine studier (studerer retorik og medievidenskab).

Jeg kom pudsigt nok aldrig videre end 1. sæson, som jeg fandt god, men også temmelig sløv i betrækket (og ingen af karaktererne - ud over Draper - sagde mig noget). Følte du, at den blev markant bedre derefter?
War. War never changes.
Gravatar

#9 steadi07 10 år siden

#8 - Jeg nåede fire afsnit af 1. sæson i Mad Men.. Det hele virkede på mig som om, at serien var klar over, hvor "lækker" den var, og derfor gik alting så ulideligt langsomt, så man havde fantaaaaaastisk mulighed for at nyde hver en detalje.

Hvis man altså var interesseret i at nyde hver en detalje, så var det garanteret også perfekt. Ellers var det bare lidt langsommeligt.
Gravatar

#10 Lord Beef Jerky 10 år siden

Jeg er enig ang Mad Men. Nåede halvvejs igennem første sæson, og fandt noget andet i stedet. Problemet for mit vedkommende var også karaktererne. Tempoet havde jeg egentligt intet imod, men der var ikke en interessant karakter i mine øjne, og så falder den ellers enormt flotte produktion altså til jorden.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"

Skriv ny kommentar: