Da “Jackass 3.5” blev annonceret tilbage i oktober, var filmen først rygtet til at udkomme i biograferne pga. den overvældende succes af “Jackass 3D”.

Rygtet blev dog hurtigt manet til jorden, hvorefter filmen blev annonceret til at udkomme på dvd i USA til januar. Dette viser sig nu ikke at være tilfældet alligevel.

The Hollywood Reporter skriver, at “Jackass 3.5” derimod vil udkomme online uge efter uge, hvor filmen vil være opdelt i en lang række små klip. Dette vil desuden ikke ske fra januar af, men derimod først fra marts.

Efter at hele filmen har ramt nettet, vil den udkomme på dvd – ikke blot som klip, men som en spillefilm – på et senere tidspunkt.

Det er samtidig blevet annonceret, at “Jackass 3.5” ikke udelukkende vil bestå af fraklip fra “Jackass 3D”, men at der også vil være nogle nye stunts og gags, som for nylig er blevet optaget rundt omkring i Europa.

Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Jackass 3D”-interview med Johnny Knoxville og Co.!



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: