James Franco er i forhandlinger om at spille Playboy-skaberen Hugh Hefner i filmen “Lovelace”, der omhandler den kendte pornoskuespillerinde Linda Lovelaces liv. James Franco var selv tidligere rygtet til at spille en af hovedrollerne som Chuck Traynor, en rolle der senere er gået til Peter Sarsgaard.

Se også: Seth Rogen forsvarer James Francos Oscar-præstation.

“Lovelace” følger pornostjernen Linda Lovelace, som slog igennem med pornofilmen “Deep Throat” fra 1972. Filmen om en frustreret kvinde, der gang på gang udforskede sin seksualitet, har til i dag omsat for mere end $600 mio. på verdensplan.

I årene, der fulgte, genfandt Lovelace dog sig selv som en anti-pornoforkæmper, hvor hun insisterede på, at hun under optagelserne blev truet til at lave de berygtede “Throat”-scener og gav sin manager og ægtemand, Traynor, skylden for misæren.

Filmen har Amanda Seyfried i hovedrollen som Lovelace og bliver instrueret af instruktørduen Rob Epstein og Jeffrey Friedman (“Howl”).

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: