Marvels “Guardians of the Galaxy” er med en indtjening på 94 millioner dollars i hjemlandet USA blevet den tredje største åbning i år (bag ”Transformers: Age of Extinction” med 100 millioner dollars og ”Captain America: The Winter Soldier” med 95 millioner dollars).

Se også: Anmeldelse: “Guardians of the Galaxy”

Og det er instruktøren James Gunn rigtig glad for. Faktisk så glad, at han har skrevet et langt takkebrev til alle filmens fans på sin Facebook-side.

”The Guardians er en flok særlinge, originaler og nørder. Filmen er lavet til alle jer, der har prøvet at føle jer udenfor og anderledes end alle de andre. Til alle jer, der føler I ikke hører til nogle steder: denne her film tilhører jer,” skriver han i sin besked, der kan læses i sin fulde længde her

Det er første gang, at James Gunn hiver så mange mennesker i biografen. Hans forrige film [url=/film/super]”Super” og ”Slither” hev tilsammen blot beskedne 8 millioner dollars hjem ved billetlugerne.

“Guardians of the Galaxy” slog desuden rekorden for den største åbning i august måned, der tidligere tilhørte ”The Bourne Ultimatum” med 67 millioner dollars.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#1 MartinEH 9 år siden

Han har også en god humor i teksten :-)

"...the best damn crew of mostly-British bastards."

Ser frem til, at den kommer ud i Belgien :-)
Gravatar

#2 knekker 9 år siden

Ifoelge Filmz.dk's anmelder, burde der ikke vaere meget for instruktoeren at rose sine fans og kollegaer for...
Maaske filmz skulle begynde at finde anmeldere der faktisk er i stand til at give laeseren en ide om hvilken kvalitet af en film man kan forvente?

Guardians 3 stjerner, Noah 1 stjerne... pineligt.
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#3 Aragorn76 9 år siden

Enig....Filmz anmeldere har det med at give dårlige anmeldelser af film som rent faktisk er gode.
Se nu bare på IMDB hvor alle kan rate film; her får Guardians of the Galaxy 8,8 ud af 10...og de fleste aviser giver den også top karakterer.
Så når jeg ser en dårlig anmeldelse af en en film herinde, så er det da helt klart jeg skal se den LOL:).
Gravatar

#4 TP-DK 9 år siden

Aragorn76 (3) skrev:

Se nu bare på IMDB hvor alle kan rate film; her får Guardians of the Galaxy 8,8 ud af 10...


The Dark Knight ligger som den fjerde højest ratede film derinde, så de ratings er alligevel ikke helt så meget værd ;-)
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#5 Mikkel Abel 9 år siden

#2 og #3 Ja, tænk at ét menneskes subjektive mening ikke stemmer overens med de andres.. For når den første anmelder har givet 6/6, så har de andre bare af at følge trop!
I saved Latin. What did you ever do?
Gravatar

#6 Ispep 9 år siden

Aragorn76 (3) skrev:
Så når jeg ser en dårlig anmeldelse af en en film herinde, så er det da helt klart jeg skal se den LOL:).


Så fik du alligevel noget ud af at besøge filmz :)
Gravatar

#7 knekker 9 år siden

#2 og #3 Ja, tænk at ét menneskes subjektive mening ikke stemmer overens med de andres.. For når den første anmelder har givet 6/6, så har de andre bare af at følge trop!
#5 man ville tro at et paastaaeligt fjols, ville sige sin subjektive mening som var det fakta. Men som anmelder stilles der nogle krav, og her burde saadan en person vaere i stand til at skeldne imellem et personligt had eller manglende interesse for en bestemt genre og saa det at virkelig mene at den givende film ikke er interessant for den gennemsnitlige dansker.
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#8 Riqon 9 år siden

knekker (2) skrev:
Guardians 3 stjerner, Noah 1 stjerne... pineligt


Jeg er fuldstændig ligeglad med hvor mange stjerner Just Morten eller andre filmz-anmeldere giver. Så længe de argumenterer for deres synspunkter, og det er nogenlunde læseligt. Mere kunne selvfølgelig også gøre det. Men at kritisere anmeldelserne alene på grund af karaktererne de giver, synes jeg er uholdbart.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#9 Aragorn76 9 år siden

Filmz anmeldere giver bare dårligere anmeldelser end andre medier, det er facts!.

Når en film er en Blockbuster succes, så betyder det at flertallet rent faktisk kan lide den, pånær nogle anmeldere herinde på filmz, ellers ville den jo ikke indtjene så meget.

IMDB afspejler en films popularitet hos den menige biografgænger, og så kan diverse anmeldere som Ann Lin og andre rende og hoppe.

The Dark Knight er berettiget den placering på IMDB, der er jo altid nogle få mennesker som ikke kan lide de fede film, og som hælder mere til dogme film.
Tag for eksempel Twillight filmene, som er pænt dårlige og som også får hug på IMDB selvom mange teenagere utvivlsomt er vilde med dem.

Min pointe er bare at man ikke skal høre på anmelderne før publikum har bedømt en film. Alle kan anmelde en film, men det er publikum der i sidste ende bestemmer om den bliver en succes. Tag for eksempel filmen "Bodyguard" med Kevin Costner, som blev haglet ned af anmelderne, men som publikum elskede:).
Gravatar

#10 Slettet Bruger [2052096785] 9 år siden

Vi har haft diskussionen om anmeldere og deres meninger et utal af gange herinde.

Kort fortalt: anmeldere anmelder film, de skriver deres egen subjektive vurdering af filmen og det er ikke en personlig fornærmelse, hvis de ikke kan lide samme film som [indsæt evt. dit eget navn her] og det betyder heller ikke, at de kun kan lide polske sort/hvid-film om fiskerinoteringer. Det er en god chance for, at de kan lide genren, da de selv vælger hvilke film der anmeldes, men måske gør filmen det bare ikke for dem.

Man læser anmeldelser for at få [indsæt anmelderens navn her]s subjektive vurdering af filmen, intet andet. Man kan så være enig eller uenig med vedkommende og har man læst nok af samme anmelder, får man en fornemmelse af personens smag og kan dermed vurdere om [indsæt filmens navn her] er man vil se, uanset om man er enig eller uenig med filmen.

Hvis man vil have et gennemsnit af publikums og anmeldernes vurderinger, så kan man bruge sites som IMDb, Rotten Tomatoes og scope.dk, og man kan bruge Box Office Mojo, hvis man vil vide hvor meget en film har indtjent.

Bare fordi en film er havnet på top 250 på IMDb, gør det altså ikke nødvendigvis til en film der er elsket af alle, INGEN film i verdenshistorien er elsket af alle mennesker. Det betyder bare, at mange mennesker kan lide den.

Eksempel:
Jeg har læst tegneserier siden jeg var lille knægt, jeg vil tro omkring 4-5 års alderen og i dag er jeg 40 år gammel. Batman har alle dage været en af mine favoritfigurer, jeg prøver at se alle tegneseriefilmatiseringer, jeg kan komme i nærheden af og jeg er stor fan af god action, som jeg er stor fan af næsten alle andre filmgenrer. Blandt de film, jeg har rated højest på IMDb, ligger der en sort/hvid-film fra 1928 og "Batman: Mask of the Phantasm".

Jeg er ikke supergod til at lave lister, men gi' mig en dags tid eller to, så kan jeg med garanti finde 250 film, jeg finder bedre end "The Dark Knight". Jeg er Batman-fan, men er ikke supervild med Nolans fortolking og er især ikke vild med Christian Bales fortolkning af Batman, samt Ledgers fortolkning af Joker. Er det en velproduceret film med gode skuespillerpræstationer og effekter? Helt sikkert, og det er måske endda en film jeg ser igen om nogle år, når jeg har fået hele trilogien på afstand.

Så, jeg kan lide actionfilm, jeg er Batman-fan, men er ikke supervild med Nolans trilogi - så er det måske bare mig der tager fejl og skal rette ind med resten, så jeg ikke skal have skudt i skoene, at jeg bedre kan lide dogmefilm bare fordi jeg ikke er enig med flertallet - er det sådan det fungerer, eller er det ok, at jeg har min egen mening, ligesom det er ok, at anmelderen har sin egen mening og udtrykker denne?

Also, hvis man reelt mener at anmeldelser er ligegyldige har jeg tre spørgsmål:

1. hvorfor læser man dem?
2. hvorfor hidser man sig op, hvis en anmelder er af en anden mening?
3. er det kun anmeldere, der er uenig i ens smag der er ligegyldige? Hvad med de 92% af de amerikanske anmeldere, der synes at "Guardians of the Galaxy" er en god film (ifølge RT)?

Skriv ny kommentar: