Det er nu blevet bekræftet, at Jason Statham (“Crank”, “The Transporter”) er i de afsluttende forhandlinger om at spille hovedrollen i den nye filmfortolkning af den futuristiske og actionfyldte kultthriller “Death Race”.

Filmen, der laves hos Universal, er en genindspilning af Roger Cormans “Death Race 2000” fra 1975, hvori David Carradine og Sylvester Stallone medvirkede.

Handligen udspiller sig i et dystopisk USA, hvor præsidenten råder over et ultravoldeligt bilræs fra New York til Los Angeles. En af måderne, hvorpå racerkørerne kan tjene point, er ved at pløje uskyldige tilskuere ned med deres tungt bevæbnede biler.

Paul W.S. Anderson (“Alien vs. Predator”, “Resident Evil”) båder skriver og instruerer genindspilningen, der har fået den opdaterede titel “Death Race 3000”.

Statham forventes at få en stram tidsplan det næste stykke tid, da han også har filmprojekter som “Transporter 3”, “Crank 2” og “The Brazilian Job” på sit skema.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 El vez 16 år siden

Lutter remakes og sequels - we know you can do better, Jason!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#2 filmz-Xray 16 år siden

Statham forventes at få en stram tidsplan det næste stykke tid, da han også har filmprojekter som "Transporter 3", "Crank 2" og "The Brazilian Job" på sit skema


Uhmm lidt offtopic
men døde han ikke
i Crank??

[Spoiler-markering indsat af red.]
Gravatar

#3 filmz-raga_muffin 16 år siden

Xray ... Jo han gjorde! :O Tror jeg da nok!
Gravatar

#4 filmz-Xray 16 år siden

OK skulle lige være sikker siden der os var en 2'er påvej med ham
Gravatar

#5 Bohemian 16 år siden

Hvad Crank 2?

Den behøves ikke, nr 1 er ok men behøver ingen fortsættelse.
Free in serenity.
Gravatar

#6 MeanSeal 16 år siden

Mente bare de ville lave en 2'der kunne stå for sig selv uden at det blev en efterfølger med statham i hovedrollen.

Bare kom med The Transporter 3, forgængerne er for fede, kanon underholdning...
Gravatar

#7 moulder666 16 år siden

Lige on-topic - lige umiddelbart lyder det da som endnu en relativt underholdende smadder-film! :D
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#8 filmz-Kragmose 16 år siden

En af måderne, hvorpå racerkørerne kan tjene point, er ved at pløje uskyldige tilskuere ned med deres tungt bevæbnede biler.

Der ville jeg som tilskuer nok foretrække at se ræset på sporten derhjemme! (medmindre man kan lide spændingen) :P

Enig med #6 og #7, Transporter 3: Bring it on! og den her lyder som fin, uforpligtende underholdning.
Gravatar

#9 hurin 16 år siden

Før folk render ud og køber 'Death Race 2000', vil jeg sige, at den slet ikke er særlig voldelig, der er mere snak om vold end vold. Dertil er den skodelendig og specialeffekterne er helt til grin.

'Running Man' bruger samme formel, men er langt bedre.
Zardoz has spoken
Gravatar

#10 filmz-Road Runner 16 år siden

Running Man er vidst også fra 87 hvis jeg husker ret... der er langt mellem 75 til 87 ;)

Men nej... Death Race 2000 er ikke lige den bedste film. Jeg købte den fordi Stallone var med, men han siger ikke meget der er værd at høre på, og så er det ellers bare den ene ringe specieleffekt efter den anden.

Skriv ny kommentar: