Ole Bornedals storfilm appellerer åbenbart ikke til det svenske publikum. Siden premieren den 22. marts, har sølle 12.800 biografgængere valgt at se filmen.

Dette sætter stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt producenternes mål om, at 1 million skandinaver skal se filmen, kan nåes.

I skarp kontrast til de generelt gode anmeldelser i både Danmark og Norge, har den svenske presse haft travlt med at kritisere filmen, hvilket næppe har hjulpet med til, at skærpe publikums interesse.

Vi er generelt tilfredse med det hidtidige billetsalg på det danske og norske marked, men havde regnet med højere salgstal i Sverige”, udtaler den norske producent Axel Helgeland.

En af filmens problemer, er at materiale til en seks timers tv-serie, skal fortælles på en halv time”, siger anmelder Jens Petersen, Aftonbladet; “Noget andet er at mixe så mange nationaliteter blandt skuespillere, og regne med der kan opnåes et sprogligt kompromis.

Cirka 350.000 skandinaver har indtil nu set filmen, der er solgt til 25 lande. Dermed er der stadig lang vej, før projektet giver overskud.
Det endelige facit, forventer man dog først at kunne gøre op, når årets Cannes-festival er overstået.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: