Gysersiden Bloody-Disgusting.com kan fremvise en speciel videosekvens, der byder på en lang række nye billeder fra “Saw V”, Lionsgates femte film i serien om psykopaten Jigsaw. Blandt billederne finder man bl.a. Tobin Bell tilbage i rollen som Jigsaw samt en interessant gæsteoptræden af en anden velkendt person i “Saw”-sagaen.

“Saw V” omhandler Hoffman, som man gjorde bekendtskab med i “Saw IV”, der tilsyneladende er den sidste levende person, som kan føre Jigsaws blodige arv videre. Men da hans hemmelighed trues, må Hoffman gå på jagt for at udrydde alle løse ender, hvor ofrene må pines gennem flere fantasifulde og groteske dødsspil.

Laura Gordon, Greg Bryk, Carlo Rota, Julie Benz, Scott Patterson, Costas Mandylor og Mark Rolston er at finde på rollelisten til filmen, som instrueres af David Hackl.

“Saw V” får ligesom sine forgængere amerikansk premiere til Halloween, denne gang 24. oktober.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 MOVIE1000 15 år siden

jeg tror sku at det bliver den bedste Saw fortsættelse indtil videre fedt at se Doctor Gordon igen har ventet på det ligsom mange andre på at se hvad der skete med ham efter han kom ud fra omklædnings rummet
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.
Gravatar

#2 filmz-Sjakal 15 år siden

ah yes, bliver godt med en ny saw-flick... ja, jeg er en af dem der tør indrømme at jeg godt kan lide den slags film :)
Og snart kommer de typer som af en eller anden grund afskyr filmen så meget, at de simpelthen bliver nødt til at fortælle alle det på filmz.dk i hver saw-tråd igen og igen.
Gravatar

#3 Dragon_Claw 15 år siden

Jeg afskyr Sav serien efter den første så meget, at jeg bliver nødt til at skrive det i denne her Saw tråd.

P.S. Er komma og punktum brug en glemt dyd nu om dage?!?
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#4 filmz-sjqlund 15 år siden

Jeg synes den første saw film var ganske glimrende, idet jeg aldrig havde set noget lignende før, og jeg kunne sætte mig ind i den smerte som ofrene måtte gå igennem.

I alle de efterfølgende film har torturen dog ikke rigtig rørt mig da jeg simpelthen har været ligeglade med figurerne. Desuden synes jeg generelt ikke at filmene giver nogen mening - de twists der er, gør det blot forvirrende og unødvendig kompliceret.
Gravatar

#5 Zitto93 15 år siden

/spoiler
Skulle lige se om det virkede
Everyone Goes a Little Crazy Sometimes
Gravatar

#6 Zitto93 15 år siden

Skulle lige se om det virkede
Everyone Goes a Little Crazy Sometimes
Gravatar

#7 Zitto93 15 år siden

Okay så er spoilerne klar: :D

Men er Jigsaw ikke død?
Everyone Goes a Little Crazy Sometimes
Gravatar

#8 filmz-roennow 15 år siden

#7
Det er splatter? Ting behøver ikke at give mening.


Den franchise er gået så langt væk fra hvad der gjorde 1'eren fed
Gravatar

#9 filmz-Tarantinoand 15 år siden

Jeg hører også til dem, som elskede den første film! Hvilket jeg i øvrigt stadig gør! Mener absolut at det er noget af det bedste vi har set fra USA i den genre. Sammen med Se7en, så udgør den toppen af sin genre. Men efterfølgerne............... Det er pengemaskinen der har sat ind der...! Magen til lort, skal man sgu lede længe efter!
Gravatar

#10 filmz-Don Drift 15 år siden

Syntes seriøst SAW serien er nogle af de fedeste film jeg nogensinde har set.

De film har de fedeste plots og twists jeg længe har set. Blev så bidt af 1'eren da de viste den i fjernsynet så jeg tog ned og lånte de næste 3 og så dem samme weekend :D
"Sideways, all days!"

Skriv ny kommentar: