New Line Cinema har nu indgået en aftale med John Waters om at skrive en fortsættelse til musicalen “Hairspray”.

Waters skrev den originale film “Hairspray” fra 1988, der efterfølgende blev lavet til en Broadway-musical. Musicalen blev så filmatiseret i 2007 med bl.a. John Travolta, Michelle Pfeiffer, Christopher Walken, Amanda Bynes, Zac Efron, James Marsden, Queen Latifah og Brittany Snow på rollelisten.

Det forventes, at instruktøren og koreografen Adam Shankman, der instruerede filmen fra 2007, også vil instruere fortsættelsen, samt at producenterne Craig Zadan og Neil Meron igen vil producere.

Derudover vil de Tony-vindende sangskrivere Marc Shaiman og Scott Wittman også skrive sangene til fortsættelsen – ligesom de skrev dem til musicalen.

New Line Cinema håber på ,at kunne få alle de originale skuespillere ombord på fortsættelsen, som de forventer at have klar i midten af juli i 2010.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: