Marvel er godt i gang med at planlægge det, de selv kalder for fase to af deres filmunivers, der ud over en fortsættelse til dette års “The Avengers” også byder på solofilm som bl.a. “Iron Man 3”.

Fasen involverer dog også en af Marvels lidt mere ukendte heltehold, nemlig “Guardians of the Galaxy”, der er sat til at udkomme i 2014. Filmen kommer til at omhandle en amerikansk pilot, der under en mission ender i rummet, hvor han støder på et hold af galaktiske superhelte.

Se også: Snupper Arnold Schwarzenegger rollen som Thanos i “The Avengers 2”?

Udover at instruere fortsættelsen til “The Avengers” blev Joss Whedon tidligere på året bekræftet til også at være kreativ bagmand på Marvels andre kommende projekter, heriblandt tv-serien om S.H.I.E.L.D. og netop “Guardians of the Galaxy”, som Whedon kan afsløre nyt omkring, idet han kan bekræfte, at James Gunn (“Slither”, “Super”) er blevet bekræftet som instruktør, og at han har et vanvittigt syn på universet, der betyder, at filmen kommer til at virke til trods for materialets indhold, som ved første øje ikke passer ind i resten af det filmiske univers.

Holdet af heltene i “Guardians of the Galaxy” er nemlig en smule mere avant garde, end hvad “The Avengers” har at byde på, da filmen kommer til at indeholde en genetisk muteret, talende vaskebjørn og et levende træ.

Der vides ellers ikke meget om projektet, som blev annonceret i juli, men det rygtes, at filmens skurk vil være ingen ringere end Thanos, der kort dukkede op efter rulleteksterne i “The Avengers”.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 David Munch 5 år siden

Hvor er nyheds-billedet fra?

Edit: Comic-con concept art
Gravatar

#2 Mister Marvel 5 år siden

jeg håber den blir god :-)

Fordi marvel har mange spændene galaktiske superhelte, f.ex. Warlock , nova og silver-surfer og en hel del andre.......


„Be who you want to be, not what others wants to see.``
Gravatar

#3 nitinkadk 5 år siden

Valget på James Gunn er sgu ganske fornuftigt.

Lad os se hvad han kan med et stort budget. Både Slither, Super og Dawn Of The Dead (remake) var glimrende film. Ingen tvivl om at han har evner for at skrue en gakket historie sammen...
Gravatar

#4 Hive 5 år siden

Jeg fatter stadig ikke Marvels valg mht. denne film. De har langt mere interessante karakterer og grupper der stadig mangler at blive filmatiseret, det her virker simpelthen umiddelbart en tand for fjollet og svært for folk at forholde sig til. Men lad os nu se, hvis nogen kan gøre det må det være Marvel og Whedon...
Gravatar

#5 Mister Marvel 5 år siden

nej, samme her , personlig synes næsten de skulle have valgt Inhumans, fordi disse kunne sagtens forbindes til Thanos og logn.

Men håber at det går fint, fordi ellers har marvel jo masse andre space-faring (rumrejsende) superhelte :-)



„Be who you want to be, not what others wants to see.``

Skriv ny kommentar: