Joss Whedon kunne på den nylige Comic Con-konference fortælle, at han er ved at udvikle en gyserfilm med titlen “Cabin in the Woods”.

Whedon vil skrive manuskriptet sammen med Drew Goddard, som tidligere også har skrevet nogle episoder af “Buffy”, “Angel”, “Alias” og “Lost”, samt manuskriptet til den kommende monsterfilm “1-18-08”, der bliver produceret af J. J. Abrams.

Der er dog ikke blevet afsløret nogle detaljer om filmens handling, men på Comic-Con kunne Whedon dog røbe: ”Det bliver gyserfilmen, der slagter alle andre gyserfilm… bogstavelig talt.”

Udover “Cabin in the Woods” arbejder Joss Whedon også på filmen “Goners”, som er sat til at få premiere i 2008.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#1 elwood 16 år siden

Det skal sku nok blive spændende, den mand kan satme spinde Guld.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#2 NightHawk 16 år siden

Super! Er sikker på det nok skal blive en ret spøjs og anderledes gyser. Når først Whedon sætter sin kreative hjerne igang, så sker der jo stort set altid noget fantastisk.

Lur mig om ikke han evt. får overtalt Nathan Fillion til at medvirke i "Cabin In the Woods". Med hans fremtoning og udstråling, ville han være et perfekt valg til at spille en psykotisk morder eller noget i den dur.

Ku' være fedt nu han taler om sine kommende projekter, hvis han på et tidspunkt får lyst til evt. at slå "Buffy" og "Angel" sammen til en film på det store lærrede. Det ville da med statsgaranti sikre udsolgte biografer.

Nå, men glæder mig foreløbigt til, at se hvad Whedon kan udrette i gysergenren.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#3 dunn 16 år siden

Det er Matt Reeves der instruerer 1-18-08. J.J. Abrams producerer.
www.henrikhansen.nu
Gravatar

#4 Ikari 16 år siden

#3 Det er det jo. Tak, det er rettet.
Gravatar

#5 filmz-humon 16 år siden

"Det bliver gyserfilmen, der slagter alle andre gyserfilm... bogstavelig talt."

Så dan handler altså om en mand der stikker knive i kassettebånd?
"You don't stop being afraid of spiders just because the world's blown up" - Simon Pegg
Gravatar

#6 myggen 16 år siden

“Its the horror movie to end all horror movies... literally.”

Så nej.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#7 filmz-Bruce 16 år siden

#6 Er det så lige over, eller under "mother of all horror movies"?
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#8 myggen 16 år siden

Jeg tror "the horror movie to end all horror movies" faktisk gik i klasse med "the mother of all horror movies"... eller også havde de bare gymnastik sammen.
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#9 icetea 16 år siden

Uha, det lover godt :D
Gravatar

#10 filmz-Narniabæver 16 år siden

Jeg er enig #9
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: