Det er ingen hemmelighed, at “Afdeling Q”-forfatteren Jussi Adler-Olsen ikke er begejstret for Zentropas film om Carl Mørck fra Afdeling Q. Slet ikke hovedrollens Nikolaj Lie Kaas, som forfatteren gerne så udskiftet i de fremtidige film. Og det med en svensker.

Se også: Jussi Adler: Lie Kaas måske færdig som Carl Mørck

For nu afslører Adler-Olsen, hvem der burde spille rollen som Carl Mørck:

”Det skulle Mikael Persbrandt i en 15 år yngre udgave, end han er i dag,” siger Jussi Adler-Olsen til DR.

Hvem der så lige ligner den svenske “Beck”-stjerne for 15 år siden, det er et godt spørgsmål. Men det gør ganske givet ikke Nikolaj Lie Kaas, der ellers har spillet rollen i de tre første film i serien – “Kvinden i buret”, “Fasandræberne” og “Flaskepost fra P”.

Således har forfatteren efter den fjerde film, “Journal 64” – der er på vej – valgt at skifte fra Zentropa til Nordisk Film med lovning om mere medbestemmelse.

Derfor bliver det ganske givet en ny skuespiller som Carl Mørck fra “Marco Effekten” og frem. Og altså gerne en yngre klon af Mikael Persbrandt.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Sir_cumalot 7 år siden

Nu findes der vel næppe en mere svensker-liderlig person end Jussi Adler-Olsen. Snus, åbne grænser og kottbullar er en del af dagligdagen.
Gravatar

#2 Kisbye 7 år siden

København er jo også nærmest en del af Sverige. Hvis det skal være, så syntes jeg også vi skal have en masse tysktalende personer med i danske film. Det vil da kun være fair, da det jo også er et naboland. Det vil de sikkert også være vilde med syd på ved grænsen.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)
Gravatar

#3 Justin 7 år siden

Surt for Jussi
Nu er der blevet udvalgt hvem der skal spille personerne fra hans bøger

Gravatar

#4 Nicki52 7 år siden

#3
Lie Kaas og Fares Fares har kun kontrakt på den næste film. Og så er de ude.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#5 Justin 7 år siden

#4
Så er det da ærgerligt af jeg ikke får set filmatesenigen af de andre bøger
syntes ellers det var en gode serie

Skriv ny kommentar: