Niels Arden Oplevs ungdomsfilm ”Kapgang” var med i opløbet om at blive Danmarks Oscarbud, men måtte se sig slået af Nils Malmros’ ”Sorg Og Glæde”.

Se også: ”Kapgang” bliver årets 3. mest sete danske film

Men Oplevs eventyr ender ikke her. I går havde “Kapgang” premiere på Chicago Film Festival, hvor den skal kæmpe om den prestigefyldte hovedpris The Golden Hugo. “Kapgang” er desuden repræsenteret i festivalens Out-Look kategori.

Foruden prisnomineringerne, bliver filmen også vist i kategorien Spotlight Scandinavia, der har fokus på skandinaviske film.

“Kapgang” er langt fra Danmarks eneste bidrag til dette års Chicago Film Festival. Også Kristian Levrings ”The Salvation”, en gammel kending i form af Lars Von Triers ”Breaking The Waves”, og amerikansk fødte Joshua Oppenheimers ”The Look of Silence” bliver vist under festivalen.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: