En af de første ting, vi hørte om “The Expendables 3”, var, at Nicolas Cage muligvis ville have en rolle i filmen. Det viser sig nu, at det også var meningen, men at skuespilleren måtte droppe ud af projektet grundet planlægningskonflikter.

Se også: Første officielle billede fra “The Expendables 3” af Sylvester Stallone.

En erstatning for Cage er nu blevet fundet, og noget overraskende er det i form af “Frasier”-stjernen Kelsey Grammer, der vil spille den tidligere lejesoldat Bonaparte, som hjælper Expendables-holdet på deres mission.

I “The Expendables 3” må Barney og resten af holdet stå ansigt-til-ansigt med den formodet omkomne medstifter af Expendables-gruppen, Conrad Stonebanks, der i sin tid skiftede side og blev våbensmugler, hvorefter Barney selv endte med at måtte slå ham ihjel – eller det troede han da i hvert fald. Conrad er nu tilbage for det endelige opgør med sin tidligere makker.

Foruden Sylvester Stallone som Barney har Mel Gibson skurkerollen som Conrad. Derudover medvirker også gamle kendinge som Jason Statham, Dolph Lundgren, Randy Couture, Jet Li, Terry Crews og Arnold Schwarzenegger, såvel som nye ansigter som Antonio Banderas, Wesley Snipes, Kellan Lutz, Harrison Ford og Grammer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#1 danish99 10 år siden

Ej seriøst og heller ingen jackie Chan. Jeg venter med at se den på netflix.
King
Gravatar

#2 Gnug315 10 år siden

Ej seriøst det ka godt være de har 52 kendte actionfolk og skuespillere men hvis de ikke har Jackie Chan osse så gider jeg i hvert fald heller ikke.
Gravatar

#3 Kruse 10 år siden

Der røg den sidste interesse jeg havde for filmen.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#4 Silver666 10 år siden

Grammar godt tiltag til filmen
Gravatar

#5 Snipp 10 år siden

Damit! Havde glædet mig til cage i den :(

Men wesley er stadig med :D
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#6 colocho 10 år siden

Efter at have set Boss, kan jeg uden problemer se Kelsey i den rolle! :)
I admire its purity. A survivor... unclouded by conscience, remorse, or delusions of morality.
Gravatar

#7 Aggeri 10 år siden

Hvergang jeg hører om Kelsey Grammer kan jeg ikke undgå, at tænke på hvor nederen det var at Boss blev cancelled. Var en af mine absolut favoritserier..
Gravatar

#8 Lord Beef Jerky 10 år siden

Kruse (3) skrev:
Der røg den sidste interesse jeg havde for filmen.


Jeg er virkelig i tvivl, om du laver sjov her.
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#9 Kruse 10 år siden

Lord Beef Jerky (8) skrev:
Jeg er virkelig i tvivl, om du laver sjov her.


2'eren var jo virkelig en ringe omgang, så hvis jeg skulle have nogen interesse i at se en 3'er, så skal der ikke bruges en god skuespiller som Kelsey Grammer, men et wildcard af rang som Nicolas Cage. En absurd Cage-præstation kunne vel bringe lidt underholdningsværdi :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#10 Lars.dk 10 år siden

På tide der kom en skuespiller med.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/

Skriv ny kommentar: