Summit Entertainment har udsendt et nyt klip fra sci-fi-actiondramaet “Divergent”, der har “The Descendants”-stjernen Shailene Woodley og Kate Winslet (“Titanic”) i hovedrollerne.

Se også: Første trailer til “Divergent” med Shailene Woodley og Kate Winslet

Filmen omhandler den unge Tris, der lever i en dystopisk fremtid, hvor man er inddelt i fem faktioner alt efter sin personlighed. Da Tris fylder 16 år og skal tage beslutningen om, hvorvidt hun vil blive i sin faktion eller skifte til en anden for evigt, kommer det frem, at hun ikke passer ind i systemet som alle andre, hvilket får konsekvenser for hendes venner, familie og ikke mindst sig selv.

Foruden Woodley og Winslet medvirker også Theo James, Ray Stevenson, Mekhi Phifer, Maggie Q, Jai Courtney, Zoë Kravitz og Ashley Judd i “Divergent”, der er baseret på den blot 23-årige Veronica Roths bestseller-roman af samme navn fra 2011, som er første bind i en trilogi.

Filmen er instrueret af Neil Burger (“Limitless”) ud fra et manuskript af Vanessa Taylor (“Hope Springs”) og Evan Daugherty (“Snow White & the Huntsman”). “Divergent” rammer de danske biografer den 10. april 2014.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Daywalker 10 år siden

omg... er det her blevet til en genre!
Don't worry... An Anti-fortress gun can not touch me, because I am not a fortress.
Gravatar

#2 tricopulus 10 år siden

Shailene Woodley er en smuk pige:-)
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."

Skriv ny kommentar: