20th Century Fox har udsendt en kort teaser-trailer til “Alvin og de frække jordegern 2”, der introducerer de syngende jordegern igen, men dog ikke viser nogen klip fra filmen. Teaseren kan ses her.

Der foreligger endnu ikke mange oplysninger om filmens handling, men det vides, at den nye film vil introducere de tre jordegerns kvindelige modstykker, the Chipettes.

Justin Long, Matthew Gray Gubler og Jesse McCartney vender alle tilbage for at levere stemmer til deres respektive jordegernroller.

Den første “Alvin og de frække jordegern” fra 2007 viste sig at være et uventet hit og omsatte for mere end $360 mio. på verdensplan. Fortsættelsen rammer danske biografer 25. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: