I 1970’erne var den franske sci-fi-tegneserie “Linda og Valentin” blandt de mest populære og solgte albumserier i Danmark. Nu vil Luc Besson (“Det femte element”) filmatisere den, skriver Berlingske.

Se også: Anmeldelsen af “Lucy”

Filmatiseringen får titlen “Valerian”, der bygger på albummet “De tusind planeters imperium”, der var det første album, som udkom på dansk tilbage i 1974.

Tegneserierne omhandler to rumagenters eventyr på bizarre planeter langt væk fra Jorden. Det bliver Dane DeHaan (“Chronicle”) og Cara Delevingne (“Paper Towns”), som skal spille i titelrollerne, imens Clive Owen (“Children of Men”) også har en rolle at spille.

“Valerian” får premiere i 2017.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#1 Kviesgaard 8 år siden

Ok det er en nyhed, som i den grad kan fange min interesse.

Er rigtig begejstret for tegneserien, og har længe luret på, om den ikke snart ville blive filmatiseret. Nu håber jeg så bare, at filmens Linda har lige så meget ben i næsen som i tegneserierne.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 cain 8 år siden

Super nyhed
Gravatar

#3 Gorman 8 år siden

Rigtig spændende hvis det lykkes at ramme stilen fra tegneserierne. Et overraskende udspil.
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#4 akerman 8 år siden

Ej hvor fedt. Tegneserien var jo fantastisk. Husker jeg forkert eller var den ikke også pænt erotisk, på en syret måde?
Gravatar

#5 ThomasArnt 8 år siden

Cara ligner meget godt og har noget af den samme charme som Linda har. Tilgengæld kan jeg være usikker på om Dane Dehaan er voksen og maskulin nok til at være Valentin. Det er forhåbentlig noget der kan ordnes i et træningscenter og med lidt hjælp fra makeup.
Gravatar

#6 gangstalicious 8 år siden

Cobolt udgav hele serien for nogle år siden i nogle store, lækre hardcoverudgaver. Syv bøger med de klassiske historier, en bog med en række korte historier, et leksikon om universet og et nyt album.

Har man en interesse i Linda & Valentin, bør man smide penge efter de bøger, det er helt fantastiske udgivelser og med en masse ekstramateriale om serien, samt hvem der har hentet inspiration fra dem osv.

akerman (4) skrev:
Ej hvor fedt. Tegneserien var jo fantastisk. Husker jeg forkert eller var den ikke også pænt erotisk, på en syret måde?


Den er fransk, så det er lidt obligatorisk, at der er bryster, men direkte erotisk er den ikke.
Gravatar

#7 David Munch 8 år siden

Totalt og helt vildt bedste nyhed i denne uge!

Og jeg giver #6 ret, den er absolut ikke erotisk, medmindre du får en hard-on af at se en dame med 3 bryster.
Gravatar

#8 Gasivodo 8 år siden

#7 Så hellere Thorgal! Da jeg siden, Total Recall(1990) har et problem med tre bryster.

Men hvis en snert af 5 elementer kommer indover - er jeg med;-)
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
Gravatar

#9 akerman 8 år siden

Hm må tænke på en af de andre sci-fi serier fra dengang.
Gravatar

#10 MystiskeMox 8 år siden

At en af alle tiders bedste tegnserier bliver filmatiseret er en stor nyhed og har været diskuteret en del på forskellige tegneserie-websites.

Jeg kan ikke komme i tanke om en eneste af de større belgisk/franske tegnerier som har været virkelig vellykkede filmatiseringer og der har ellers været forsøgt en del stykker. Og Besson har jo prøvet før med Adele, men han har trods alt også nogle gode film i bagagen.

Jeg håber den bliver vellykket for så er der måske åbnet for de store belgisk/franske tegneserier, som i mine øjne er bedre end de amerikanske superhelte tegneserier, der har stor succes med deres filmatiseringer. Og det er helt velfortjent for der er nogle rigtig gode af slagsen. Og så kunne vi måske også få nogle af de fremragende amerikanske tegnserier som ikke er superhelte orienteret.

Jeg gad så godt se fremragende filmatiseringer (ikke animerede) eller måske endda tv-serier af fx følgende europæiske serier:
Modesty Blaise, Løjtnant Blueberry, Blake & Mortimer, Bernard Prince, Tintin, Splint & Co, Vakse Viggo m.fl.

Skriv ny kommentar: