M. Night Shyamalan har indgået en aftale med Media Rights Capital, der indebærer, at instruktøren skal stå bag produktionen på tre film, hvoraf Shyamalan selv leverer historien til den ene af filmene, den overnaturlige thriller “Devil”.

Det er første gang, at Shyamalan ikke selv står bag kameraet på en film, han har skrevet eller produceret. I stedet vil John Erick Dowdle (“Quarantine”) sidde i instruktørstolen, mens Brian Nelson (“30 Days of Night”) skriver manuskriptet baseret på Shyamalans historie.

“Devil” starter optagelser til næste år, mens de to andre film, der er en del af aftalen, starter produktion i 2010 og 2011.

M. Night Shyamalan er for tiden i gang med optagelserne til familie-fantasyfilmen “The Last Airbender” for Paramount.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 blahblah 15 år siden

Det er jo præcist det omvendte af hvad der burde ske.

Shyamalan er en dygtig instruktør, men han er en elendig manuskriptforfatter. Lad ham instruere nogle manuskripter andre folk har skrevet.
Gravatar

#2 -sippo- 15 år siden

han skal jo heller ikke skrive manus, (og gudskelov for det).
Han skal skrive historien, og det har han før bevist at han er god til, selv om det har haltet en del på det sidste.
Gravatar

#3 blahblah 15 år siden

Hans historier er jo også ringe, siden Unbreakable har han ikke lavet noget der var noget værd.
Gravatar

#4 natterjack 15 år siden

Utroligt som den mand er faldet fra genialitet til middelmådighed. Unbreakable er sgu nok den bedste superheltefilm jeg har set.

Skriv ny kommentar: