Det kommende overraskende reboot af “Hellboy” uden Guillermo del Toro eller Ron Perlman blev i går annonceret. Men det har været planlagt længe. Manuskriptet er færdigt, og det forholder sig trofast til tegneserierne med sigte på en R-rating.

Se også: ”Hellboy”-reboot på vej uden Guillermo del Toro og Ron Perlman

Det er manus-forfatter Andrew Crosby, som fortæller, at manuskriptet er færdigt med respekt for forlægget og instruktør Neil Marshalls ønsker:

”Han ville gå på knivsæg imellem horror og tegneserie-film, hvilket var musik i mine ører, fordi det var det, jeg gik efter i manuskriptet, og præcis det, som Mignola gør så godt i tegneserierne,” siger Crosby til Silver Screen Beat.

Netop “Hellboy”-skaberen Mike Mignola fortæller videre på Facebook, at der bliver tale om et reboot med R-rating.

Dermed ser det ud til, at tonen bliver skærpet i forhold Guillermo del Toros to film i franchisen, som begge fik en PG-13-rating, hvilket blev oversat til 11 år i Danmark.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Mejse 6 år siden

tja hader projektet mindre og mindre :)

Skriv ny kommentar: