Musik har altid spillet en vigtig rolle i Martin Scorseses karriere. Både i hans fiktionsfilm og i særdeleshed i hans glimrende musikdokumentarfilm som ”Shine a Light”, ”The Last Waltz” og “George Harrison: Living in the Material World”.

Se også: Martin Scorsese laver “Shutter Island” som tv-serie for HBO

Derfor kommer det nok heller ikke som den store overraskelse, at den 71-årige instruktør planlægger at lave en portrætfilm af den legendariske punkgruppe The Ramones. Det skriver hjemmesiden Billboard.com.

Projektet forventes at gå i gang så snart Martin Scorsese har færdiggjort sit kommende periodedrama ”Silence”, og filmen kan meget vel få premiere allerede i 2016, da det markerer 40 året for The Ramones første album.

The Ramones blev dannet i midten af 1970’erne og har stået bag 14 studio albums indtil 1995. Alle fire originale medlemmer af bandet er i dag døde.

Billboard skriver, at der ud over en film om bandet også vil blive opsat et teaterstykke, udgivet en bog og produceret en dokumentarfilm om bandet i forbindelse med deres kommende 40 års jubilæum.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Jonatan 9 år siden

Jeg synes ordet "legendarisk" bliver misbrugt indenfor især musik- og filmverden - hvem er "The Ramones"?
Gravatar

#2 TP-DK 9 år siden

Håbede lige det var The Clash der var snak om.
"I'm single! I love being single! I haven't had this much sex since I was a Boy Scout leader!"
Gravatar

#3 origin 9 år siden

#1 .. dette er The Ramones
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#4 zombieman 9 år siden

Jonatan (1) skrev:
Jeg synes ordet "legendarisk" bliver misbrugt indenfor især musik- og filmverden - hvem er "The Ramones"?


Lige i tilfældet Ramones er ordet legendarisk ikke misvisende.
Lick my plate you dog dick

Skriv ny kommentar: