Det har skabt postyr hos enkelte “Spider-Man”-fans, at Marvel har castet Disney-stjernen Zendaya – der har en sort far og en hvid mor – som Mary Jane i rebootet “Homecoming”. Men hudfarve betyder intet, mener Marvel-instruktør.

Se også: Disney-stjerne bliver Spider-Mans Mary Jane i “Homecoming”

For selv om Mary Jane i tegneserierne er hvid med rødt hår, så er det ikke det, der definerer karakteren, mener “Guardians of the Galaxy”-instruktøren James Gunn. Ligesom det heller ikke var det med Johnny Storm i sidste års “Fantastic Four”:

”Jeg tror ikke, at en karakter er lig med farven på hans eller hendes hud. Da Michael B. Jordan blev castet som Johnny Storm, så forstod jeg ikke modstanden. De primære karakteristika ved Johnny er ikke, at han er hvid eller har lyst hår, men at han er energisk, sjov og stor i munden. Derfor var jeg glad for, at han blev spillet af en af de mest charmerende unge skuespillere, der findes,” skriver James Gunn på Facebook.

Marvel og Sony har offentligt udtalt, at det er en ambition for dem at gøre “Spider-Man: Homecoming” til en mangfoldig film.

“Spider-Man: Homecoming” får premiere d. 6. juli i 2017.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#31 Geekalot 7 år siden

#30 er der ikke noget med den hvide grønne lygte dør og en sort overtager jobbet ? Ikke helt inde i den historie.
Ja Supermand fobinder man som hvid, da han altid har været den samme, fra den dag han først blev tegnet :)
Gravatar

#32 Gangstalicious 7 år siden

Det er virkelig underligt, at hudfarve gør så stor en forskel for mange mennesker, men andre aspekter ikke betyder noget som helst.

The Flash, Barry Allen i tegneserierne - blå øjne, blond hår og forholdsvis seriøs.

The Flash på CW - grønne øjne, brunt hår og med en personlighed der ligger tættere på Wally West end Barry Allen.

The Flash i DCEU - brune øjne, næsten sort hår og baseret på trailerne, også en personlighed der ligger tættere på Wally West.

Det meste af verden hylder på nærmest religiøs vis Heath Ledgers Joker. Ledger var langtfra så spinkel, som Joker traditionelt er i tegnserierne, hans ar var pænt langt fra det traditionelle look, det samme gør sig gældende med både makeup og personlighed. Det samme kan siges om Jack Nicholsons udgave.

Batman kunne ikke dreje hovedet i størstedelen af sine film og slår rask væk folk ihjel til højre og venstre i størstedelen af filmudgaverne - en af de mest fundamentale ting ved traditionelle udgave af Batman er, at han hader skydevåben fordi hans forældre blev skudt og at han vil hellere dø selv, end han vil være skyld i et dødsfald. Han går også før at være verdens bedste detektiv, et aspekt som næsten ikke er blevet rørt ved i filmudgaverne. Michael Keaton havde krøllet hår, en vigende hårgrænse og var skinny, så langt fra Batman som man overhovedet kan komme. Nolans Batman lyder som om, at han træner til at være med i Batmetal eller [url= Returns[/url].

Størstedelen af X-Men-universet på film er et stort clusterfuck, når det kommer til figurerne. Hugh Jackman er næsten 30 cm. højere end Wolverine fra tegneserierne. Storm skal forestille at komme fra Afrika, men hendes accent forsvinder i løbet af filmene. Rogue er i stand til at flyve og har superkræfter i tegneserierne, fordi hun har nappet Ms. Marvels kræfter. Mystique går ikke nøgen konstant. Colossus taler amerikansk i en række film, men er pluselig blevet russisk (som han er i tegneserierne) i Deadpool og det kan ikke forklares med det "reboot" der skete i DofP. Lady Deathstrike er mere en cyborg, end hun er et menneske. Deadpools ven, Bob, er en Hydra-agent, men eftersom Fox ikke samarbejder med Marvel, er han håndlager for Ajax.


The Flash på CW er dén mest populære superhelteserie på tv i øjeblikket, til trods for en anden øjenfarve, en anden hårfarve og en personlighed der ikke matcher tegneserierne og til trods for en Iris West, der har en anden hudfarve end i tegneserierne.

Om Justice League på film bliver en succes, kan kun tiden vise, men jeg kan allerede afsløre nu, at hvis den fejler, er det ikke pga. Ezra Millers hårfarve eller øjenfarve.

The Dark Knight hyldes som en af de bedste film nogensinde og det samme gør Ledgers præstation, selvom figuren ligger pænt langt fra tegneserieudgaven.

Nolans Batman-trilogi er de fleste ret glade for, det samme gør sig gældende med Burtons to Batman-film, også selvom Keaton havde krøllet hår og ikke var i stand til at dreje hovedet.

Filmudgaven X-Men-universet har haft et par stinkere, men det har ikke været pga. de ændringer man har lavet i forhold til tegneserierne, måske bortset fra den første Wolverine-film, hvor Deadpool var helt fucked up, men der var voldsomt mange andre problemer med den film også.

Og sådan kunne man blive ved resten af dagen. Mange af disse tegneserier har mange årtier på bagen, der er blevet leget med dem i ét væk og jeg har efterhånden mistet overblikket over hvor mange udgaver af Spider-Man der er derude, selvom jeg lige har læst Spider-Verse. Men hvad det hele kan koges ned til er, om historien fungerer, intet mere, intet mindre.

Dertil kommer så også, at der er medier, som eksempelvis Filmz, der godt kan lide clickbait-overskrifter, som får folk op i det røde felt, som da man præsenterede en ny figur i Iron Man-serien og man præsenterer det som om, at Iron Man nu er kvinde og sort.

At historien så er, at Tony Stark IKKE er blevet til en kvinde, at figuren hedder Riri Williams og hun både har sin egen rustning og sit eget superheltenavn, er tilsyneladende knapt så vigtigt.
Gravatar

#33 Gangstalicious 7 år siden

Adagio (29) skrev:
En sort spiderman har jeg så ikke hørt om, men uanset om det er en sort Spiderman eller asiatisk Superman, så tror jeg godt det kan lade sig gøre, hvis man gør det korrekt. Men ja, man vil naturligvis få mere modgang end hvis man tager en hvid skuespiller, ingen tvivl om det. Men umuligt er det ikke


Miles Morales - han blev introduceret for seks år siden i Marvels Ultimate-univers, hvor han overtog rollen som Spider-Man efter Peter Parker døde. Måden det fungerer på er, at Marvel opererer med alternative virkeligheder, ligesom DC gør og Ultimate-universet er et af disse.

I forbindelse med en stor event for nogle måneder siden, blev en del populære figurer fra de alternative virkeligheder, flyttet til det primære Marvel-univers, det som betragtes som det "rigtige" og blandt dem var Miles Morales. Jeg mener også, at det var dér man flyttede Gwen Stacy fra et alternativt univers - et univers hvor det var Gwen Stacy der blev bidt af en radioaktiv edderkop og fik superkræfter, og hvor Peter Parker døde.
Gravatar

#34 Adagio 7 år siden

Gangstalicious >>

Mange tak, så er jeg da blevet en del klogere. Det var lige en del information som jeg ikke lige kendte til. Det er dog ikke den store overraskelse, da jeg ikke lige er den der har læst særligt mange tegneserier i min tid :)

Men ja, det er da interessant at folk går helt vildt meget op i hudfarven og råber op om at alt er ændret og det er en helt anden historie på grund af at MyFavoriteSuperhero nu er blevet sort i stedet for hvid. Men når der ændres i selve historien, personligheden, øjenfarven eller hårfarven, så er folk totalt ligeglade

Hvorfor har jeg på fornemmelse at der vil være mere klager over Spiderman hvis Tobey Maguire var en sort skuespiller, end hvis Spiderman var blevet lavet om til en gay racistisk Trump lover?
Sørgeligt :(
Gravatar

#35 kblood 7 år siden

#31 Ja, Superman vil man nok helst ikke se ændret. Så skulle det være som med Grønne Lygte, for ja den sorte grønne lygte mener jeg skulle forestille at være en anden person som overtager rollen.


Og det mener jeg generelt burde være måden at gøre det på. Hvis man vil ændre en del på en superhelts personlighed eller udseende så burde man gøre det så at det er en anden person som enten overtager rollen eller er i et andet univers og ikke har samme navn.

#32 Jeg tror at det med at Iris fik ændret hudfarve ikke er noget man tager så tungt, fordi der ikke er specielt mange som kendte til den karakter før hen. Nu er de fleste "Lynet" tegneserier jeg læste så også sort hvid, så aner ikke helt hvilke hårfarver de burde have og sådan, specielt da The Flash i tegneserierne havde det med næsten altid at have sin dragt på som jeg husker det. Det er ikke fordi jeg er over 50, men fordi jeg læste min fars tegneserier :P

Skriv ny kommentar: