Det celebre tvillingepar Mary-Kate og Ashley Olsen, der siden de var ganske små sammen har medvirket i et hav af film- og tv-produktioner, lader nu til at prøve at stå på egne ben indenfor showbuisness uden deres kendetegnende modstykke – og således har Mary-Kate sluttet sig til rollelisten til en ny film helt uden sin søsters medvirken.

Mary-Kate Olsen er sammen med Ben Kingsley, Josh Peck, Famke Janssen, Olivia Thirlby og Method Man blevet castet i Occupant Films’ komedie “The Wackness”.

Historien, der udspiller sig i 1994, handler om en problemfyldt teenage-pusher og dennes psykiater, som selv ender med at blive afhængig, efter at den unge pusher betaler for sine terapitimer med marihuana og derefter falder for psykiaterens datter.

Jonathan Levine står for instruktionen på filmen, som han også selv har skrevet.

For et par måneder siden blev det desuden annoceret, at Mary-Kate Olsen (igen uden sin tvilling) havde fået en rolle i tv-serien “Weeds”, hvilket markerer hendes første store solorolle. Sammen med Ashley fik Mary-Kate Olsen sin debut i serien “Hænderne fulde”, da hun var blot ni måneder gammel.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-Aras 16 år siden

Det bliver da lidt anerledes ikke at se dem sammen.. Men det er da et godt alternativ..
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".
Gravatar

#2 mar16 16 år siden

det ville aldrig fungere. den stil de kører i de film de har lavet, ville nok snige sig lidt ind i det her. det ville være temmelig upassende med en historie der lyder langt fra munter
Gravatar

#3 filmz-Freddy-Boy 16 år siden

Haha kaotisk storyline
Gravatar

#4 filmz-Annabel 16 år siden

"Weeds" - aner man et tema?
Mens vi venter på trancendensen

Skriv ny kommentar: