Under premieren for årets mest ventede film, “The Dark Knight Rises”, er der sket en enorm skudmassakre i USA, da en mand valgte at åbne ild mod publikum i en biograf i delstaten Colorado.

Manden, der var iført skudsikker vest, hjelm og gasmaske, brød ind i biografsalen gennem en nødudgang ca. 30 minutter inde i fremvisningen, hvorefter han smed en gasgranat og begyndte at skyde alt og alle han fik syn på.

Indtil videre er fjorten personer bekræftet dræbt og mere end 40 såret. Imens FBI undersøger muligheden for, at den formodede gerningsmand, 24-årige James Holmes, har samarbejdet med andre, så forventes det ikke på nuværende tidspunkt, at der er tale om terror på vegne af religiøse grupper eller lignende.

Massakren betyder, at Christopher Nolan og resten af holdet bag “The Dark Knight Rises” har aflyst alle deres ellers planlagte pressearrangementer, deriblandt en gallapremiere i Paris i aften.



Vis kommentarer (41)
Gravatar

#31 Castanea 11 år siden

davenport (19) skrev:
Man tager vel som det første udgangspunkt i ens nærmiljø?


USA eller Batman?
Gravatar

#32 Thomsen 11 år siden

Muldgraver (30) skrev:
Jeg forstår også godt din begrundelse, og er til en vis grad enig i dine betragtninger omkring hjemløshed. Jeg tror dog ikke det for alle hjemløse (i København i hvert fald) er så nemt som at gå til kommunen og dermed vupti.


Det er det ikke. Det er muligt, at tingene nemt løser sig, hvis man bor i en provinskommune som Davenport. Men der er nok heller ikke særligt mange reelt hjemløse at skulle håndtere. Flertallet af landets hjemløse bor trods alt i København. Og her er der simpelthen ikke almennyttige boliger nok til alle med behov. Det kan tage mange måneder, før det kan lade sig gøre. I mellemtiden er man overladt til gaden eller, hvis man er heldig, og der er plads, et herberg.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#33 davenport 11 år siden

Helt enig i at beliggenhed er meget afgørende i denne snak. Jeg har været på Jobcenteret i Skælbækgade, og det er noget ganske andet end Dieselvej i Kolding :)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#34 Highland Park 11 år siden

#33: Ja, deres aktivering tager pusten fra en.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#35 Highland Park 11 år siden

X&O (29) skrev:
Hvis jeg havde valget mellem at dø før og efter jeg havde set filmen, ville jeg da helst dø efter.
Det er jo nogle irrelevante hypotetiske rammer, du der har stillet op, men nu handler det ikke om valget mellem pest eller kolera, men derimod om hvad man ønsker for de dræbte, de overlevende og deres pårørende. I den sammenhæng er det pisseligegyldigt, om de fik set den skide film eller ej.

Jeg ved godt, at du ikke mener noget ondt med det, men det forekommer mig absurd at ærgre sig over, at de stakkels mennesker ikke fik set filmen, inden de brutalt blev dræbt eller skadet og traumatiseret for livet.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#36 The Insider 11 år siden

#35, hørt.
War. War never changes.
Gravatar

#37 Kruse 11 år siden

#35, hørt x2.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#38 elwood 11 år siden

Nej nej det går ikke jeg vil ikke vedkende den film eksistere, så.

hørt x4.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#39 Høegh 11 år siden

Therien (28) skrev:
#22

Hør, folk er ikke ligeglade med verdenens grimheder, de har dem bare ikke inde på livet.. At man så reagere når de kommer ind på livet er vel fair nok? Hvis vi skulle skære alle grimheder over en kam, kunne vi ikke bestille andet end at gå og hyle hele tiden.. Der dør vel 100 spædbørn i afrika af komplikationer som vi kunne løse med håndkøbsmedicin i vesten inden trailerne er ovre til Dark Knight Rises.. Det vigtigste er vel at vi presser på og udvikler os så vi en dag kan tackle disse problemer.. At forsøge at dossere vores kollektive medlidenhed korrekt ud over hele verdenen er en håbløs og utaknemmelig øvelse, for vi er ikke allesammen enige..


Fuldstændigt enig.

Dette er ikke et matematisk regnestykke, og man behøves ikke være konsekvent eller buddhistisk i sin "uddeling" af sorg, eller for den sags skyld i sin verbale erkendelse af det tragiske ved situationen. Vi ville fuldstændigt drukne hvis det var tilfældet.

Eller som Neil Gaiman udtrykte det: "No man, proclaimed Donne , is an Island, and he was wrong. If we were not islands, we would be lost, drowned in each other's tragedies. We are insulated from the tragedy of others, by our island nature, and by the repetitive shape and form of the stories. The shape does not change: there was a human being who was born, lived, and then, by some means or another, died. There. You may fill in the details from your own experience. As unoriginal as any other tale, as unique as any other life."

Mennesker forholder sig ikke konstant til konteksten - heldigvis. Vi bliver berørt af det der står os nært (i vores livsverden) - Og vi kan godt blive berørt af flere forskellige ting på en gang. Så fordi der eksistere én eller flere omfattende ulykkelige situationer i verden, så annullere eller overskygger det ikke alle andre tragedier.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#40 X&O 11 år siden

Highland Park (35) skrev:
Jeg ved godt, at du ikke mener noget ondt med det, men det forekommer mig absurd at ærgre sig over, at de stakkels mennesker ikke fik set filmen, inden de brutalt blev dræbt eller skadet og traumatiseret for livet.


Jeg skrev at det var sørgeligt. Jeg gider ikke at krænge sjælen ud for at skrive et eller andet opdigtet om hvor synd det er. Det må I andre meget gerne spilde jeres tid på. Og når jeg bruger ordet spilde, så mener jeg det i den forstand at alle synes det her er tragisk. Det er en ligegyldig debat når alle er enige. Jeg kan ikke involvere mig følelsesmæssigt meget mere end det. Det lyder hårdt, men det betyder selvfølgelig ikke at det ikke er meget tragisk for de involverede. Men for mange af disse ting sker desværre, til at jeg efterhånden kan involvere mig følelsesmæssigt. Det eneste tilhørsforhold jeg havde til de her mennesker var at de ligesom mig var inde til premieren på afslutningen på en film, som de havde set frem til i 4 år.

Skriv ny kommentar: