Den unge Max Thieriot (“Jumper”, “Nancy Drew”) er blevet casted til hovedrollen i den kommende sci-fi-film “Prodigy”.

Thieriot skal spille eleven William Cooley, som går på en eliteskole, hvor morgendagens ledere bliver uddannet bl.a. ved hjælp af syntetiske medikamenter. Kun tre dage før skoleafslutningen bliver flere tidligere elever myrdet, og William bliver indblandet. Under efterforskningen tager William del i kampen for at afsløre den bagvedliggende konspiration.

Filmen bliver instrueret af Chuck Russell (“The Mask”, “Scorpion King”) og bygger på en roman af Dave Kalstein, som også har skrevet manuskriptet.

Optagelserne starter til oktober i Valencia i Spanien.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: