I et interview MTV News kan Megan Fox give en opdatering på den annoncerede filmudgave af tegneserien “Fathom”, som der ellers i et års tid har været stille omkring. Skuespillerinden, som også er producer på projektet, kan dog forsikre, at filmen er på vej.

Se også: Megan Fox i filmudgave af “Fathom”.

Fox fortæller: ”De arbejder stadig på manuskriptet og er ved at få styr på det… Filmen er i det tidlige fosterstadie i produktionen.”

Hun siger endvidere, at filmen uden tvivl vil blive ført ud i livet – også selvom hun måske ikke alligevel vil være i stand til at påtage sig hovedrollen som den barmfagre og bikiniklædte Aspen.

Historien i tegneserien fra Top Cow følger en ung kvinde, som tager på et utroligt vandeventyr, efter hun opdager, at hun er en del af en race af vandlevende, menneskelignende væsner kaldet The Blue.

Såfremt Fox stadig pryder filmen, når optagelserne går i gang, vil det ikke være hendes eneste tegneseriefilmatisering på cv’et, da hun denne sommer vil være aktuel i filmudgaven af “Jonah Hex”.

Klik her for at se traileren til “Jonah Hex”.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 duuk74 13 år siden

håber der kommer nogle rigtig søde dellefiner med
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2 filmz-ab 13 år siden

håber det bliver med Fox :-)
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#3 Kviesgaard 13 år siden

Jeg vil da mene at Transformers også kunne kaldes for en tegneseriefilmatisering. Ja det er baseret på legetøj, men det var gennem tegnefilmene jeg stiftede bekendtskab med dem.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#4 filmz-Utyske 13 år siden

#3 -

Tegnefilm og tegneserier er da to forskellige medier, hhv. film og blad.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.

Skriv ny kommentar: