”Fargo”, ”12 Monkeys”, ”Roesemary’s Baby”, ”Hannibal”, ”American Psycho”. Listen over film, der får nyt liv som tv-serie er lang og konstant voksende. Og nu meddeler ingen ringere end Steven Spielberg, at han har planer om at genoplive sit eget science-fiction-mesterværk ”Minority Report” til tv.

Se også: Ny sæson af “Fargo” kommer til efteråret 2015.

Instruktøren arbejder sammen med sit produktionsselskab Amblin Entertainment på projektet, der stadig er i en meget tidlig fase. Serien skal skrives af Max Borenstein, der også skrev manuskriptet til sommer-blockbusteren ”Godzilla”.

“Minority Report” fra 2002 er en filmatisering af en Philip K. Dick-bog. Filmen handler om en politienhed, der med tre oraklers hjælp anholder forbrydere, før de har begået forbrydelsen. Tom Cruise spillede hovedrollen, men det er svært at forestille sig, at han gentager rollen på tv.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.

Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Kviesgaard 9 år siden

http://filmz.dk/minority-report-genopstaar-som-tv-serie#new skrev:
Filmen handler om en politienhed, der med tre oraklers hjælp anholder forbrydere, før de har begået forbrydelsen.

Men er man så overhovedet forbryder, hvis man ikke har begået en forbrydelse?

Eller for at citere Captain America:
Don't the punishment usually come after the crime?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#2 Slettet Bruger [765080843] 9 år siden

Har du ikke set film? Det er hele det store moralske spørgsmål igennem filmen
Gravatar

#3 Kaversmed 9 år siden

Kviesgaard (1) skrev:
Men er man så overhovedet forbryder, hvis man ikke har begået en forbrydelse?

Se filmen! :D
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#4 Kviesgaard 9 år siden

#2 & 3

Jeg har skam set filmen, omend det var helt tilbage i 2002.

Kan ikke huske det store moralske spørgsmål i filmen, men selve filmens præmis ( det at anholde folk for forbrydelser, de endnu ikke har begået ) har jeg nu studset over lige siden, idet jeg finder det forrykt, at man smider folk i spjældet for noget, de endnu ikke har begået. Det strider i den grad mod min opfattelse af, hvordan en rets-stat bør agere.

Fik de forresten overhovedet en rettergang i filmen?
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#5 Snipp 9 år siden

Kviesgaard (4) skrev:

Det moralske spørgsmål er lige præcis, det filmen bygger på. Kan man fængsle folk der ikke har begået en forbrydelse.

Og jeg mener ikke de får en rettergang pga. de vil jo begå forbrydelsen (mord), hvis de ikke blev anholdt, så vi må jo gå ud fra, at det er bevis nok til at fængsle folk.

Filmen var okay, interessant spørgsmål de stiller. Kunne være spændende at lave en serie. Men hvordan tror i historien vil blive? lige som filmen dog forlænget? CSI, NCIS agtigt?
I was once in a story... guess what, I was awesome!
Gravatar

#6 Kviesgaard 9 år siden

#5

Mit umiddelbare indtryk af, hvordan historien bliver som tv-serie er nok mere i retning af Flygtningen. Det er først der, hvor hovedpersonen selv bliver udpeget som fremtidig gerningsmand, at spændingen opstår, da han bliver nødt til, at tage flugten. Det er jo også først der, at han bliver tvunget til, at stille spørgsmål ved det arbejde, han hidtil har gjort ( i den gode sags tjeneste ). Så måske nogle indledende afsnit, hvor vi ligesom bliver introduceret til tingene, og så derefter hovedpersonen i skærsilden, hvor han både skal undgå og blive fanget og samtidig finde ud af, hvordan tingene egentlig er skruet sammen, kontra hvordan han troede de var skruet sammen.

Men det er bare gætteri fra min side af.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#7 Nicki52 9 år siden

Tror mere det bliver som en krimi og så i slutningen af sæsonen flygter han.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#8 Kaversmed 9 år siden

Kviesgaard (6) skrev:
#5

Mit umiddelbare indtryk af, hvordan historien bliver som tv-serie er nok mere i retning af Flygtningen. Det er først der, hvor hovedpersonen selv bliver udpeget som fremtidig gerningsmand, at spændingen opstår, da han bliver nødt til, at tage flugten. Det er jo også først der, at han bliver tvunget til, at stille spørgsmål ved det arbejde, han hidtil har gjort ( i den gode sags tjeneste ). Så måske nogle indledende afsnit, hvor vi ligesom bliver introduceret til tingene, og så derefter hovedpersonen i skærsilden, hvor han både skal undgå og blive fanget og samtidig finde ud af, hvordan tingene egentlig er skruet sammen, kontra hvordan han troede de var skruet sammen.

Men det er bare gætteri fra min side af.

Lyder præcis som filmen.. Mon ikke de finder på noget nyt til serien?
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#9 Manthraxx 9 år siden

"Minority Report" fra 2002 er en filmatisering af en Philip K. Dick-bog.

Det er faktisk en novelle på 32 sider de har lavet en film af i sin tid. Næppe nok til at basere en hel film på, og SLET ikke nok til at lave en TV-serie.
"Do Androids Dream of Electric Sheep?" er derimod en 210 siders roman, der blev til Blade Runner. Der kunne være lidt mere kød på.

Det her bliver nok 99.9% Stephen Spielberg(*host* Indiana Jones *host*), med en svag aroma af det originale værk. Jeg tror det vi ser er Hollywoods nyeste "cash grab scheme", og fordi TV serier er hamrende populære for tiden, vil de koge suppe på alt de kan slippe afsted med.

Jeg skal ikke afvise at den kan blive god, men er næsten sikker på det bliver tynd suppe. Der er åbenbart ingen grænser for hvor meget underholdnings branchen kan fornæme vores intelligens.

Skriv ny kommentar: