Mens The Weinstein Co. stadig forsøger at få gang i den længe annoncerede biograffilmudgave af “Knight Rider”, er NBC gået i gang med at producere en helt ny tv-serie, der genopliver det klassiske show med den intelligente og talende bil K.I.T.T.

Doug Liman, der instruerede “Manden uden navn – The Bourne Identity”, skal producere serien, der i første omgang har fået godkendt et to timer langt pilotafsnit, som skal lede op til den mulige serie.

Pilotafsnittet vil blive vist som en tv-film henimod slutningen af året på amerikansk tv, hvorefter selve serien formentlig vil være klar allerede til efteråret næste år.

Dave Andron (“Raines”) står for manuskriptet til pilotafsnittet, der ligesom den originale serie vil fokusere på en Michael Knight-lignende helt og hans talende bil, men den nye serie vil efter sigende også udforske idéen omkring “onde” biler.

“Knight Rider” kørte oprindeligt på NBC fra 1982 til 1986 med David Hasselhoff som den glatte og smarte forbryderbekæmper Michael Knight. Et spinoff-show kaldet “Team Knight Rider” blev vist på amerikansk tv i 1997-98.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Yoda 16 år siden

De har rigtig gang i serie-remakes for tiden. Bionic Woman og nu Knight Rider.

Det ender med, at hele 80'er bølgen får en overhaling. The A-Team, Airwolf, Magnum P.I. osv...

Men gammel vin på nye flasker kan jo også sælge, og så er det jo lettere at bruge en gammel idé fremfor at finde på noget nyt.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 HonoDelLoce 16 år siden

men den nye serie vil efter sigende også udforske idéen omkring "onde" biler


Gjorde den gamle serie ikke også det med den dersens Carr eller hvad den nu hed ? *ekstreeeeemt mange år siden jeg har set den serie - måske den skulle hentes hjem til hylden ? :D*

Anyways, så tror jeg absolut ikke, at dette ubetinget vil blive en succes - ikke engang, hvis det lykkedes dem at lave noget interessant.. Den serie er simpelthen for.. Ja, klassisk og kult til, at de lidt ældre, som har set den originale, på nogen som helst måde ville kunne tage den nye til sig..

På den anden side, så findes der garanteret millionvis af teenage-drenge derude, der aldrig har set den originale, som ville elske en serie med lækre biler, der kan køre selv og hoppe over brændende huse..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#3 NightHawk 16 år siden

Jeg så nu hellere en fortsættelse af den gamle serie, der jo sluttede temmelig brat, end et "remake".

På den måde kan man så måske glemme den forfærdelige Knight 2000 tv-sequel, der er med i sæson 1 boxen. Den film var for mit vedkommende en hån mod den gamle serie frem for en værdig afslutning. Tænk engang at K.I.T.T sku' proppes ind i en gammel chevolet og så senere ind i noget der lignede en mellemting af en støvsuger og en rød hjemmesko. :(

Blir dog interessant, at se "Knight Rider" på det store lærred, hvad end de vælger at starte forfra med Michael Long set-up'et eller om de går helt nye veje.

# 2 -

Jo, K.A.R.R var med i 2 afsnit, forøvrigt nogle af de bedste imo, så idéen er bestemt ikke ny. :)

Ved ikke helt hvad de mener med, at de vil udforske de onde biles intelligens yderligere. K.A.R.R's "personlighed" var da rigeligt på den front.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#4 mar16 16 år siden

sig ikke A-team for højt!!!
Gravatar

#5 filmz-Sifodyas 16 år siden

omfg !!! yes sir.. det bliver fandme fedt!! så jeg meget som barn, bedste serie i mine helt unge dage, havde en kalender hvori jeg skrev hver gang der blev vist knight rider på tv, så jeg altid kunne følge med :D
Ash: I can't lie to you about your chances, but... you have my sympathies.

sifodyas.eu
Gravatar

#6 enfilmnørd 16 år siden

Ved ikke rigtigt hvad jeg skal syntes, men det er lidt en 80'er ting.
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#8 Yoda 16 år siden

#7

Jep, det ved jeg godt! Jeg tænkte på gamle serier, der bliver til nye serier. Ikke serier, der bliver til film ;-)

Magnum P.I. fremgår f.eks. også som et 2009-projekt på IMDb.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#9 Skum 16 år siden

Hmm Knight Rider uden The Hoff... I min bog bliver det lidt mærkeligt ikke at se Hoff's ultrabehårede 80'er bryst strutte frem når han krænger sig ind i KITT...
w00tness...

Skriv ny kommentar: