I 2019 åbner Disney en egen streaming-tjeneste. Det betyder, at Netflix til den tid må aflevere film fra Lucasfilm, Marvel Studios, Pixar og Disney tilbage. Men Netflix får lov at beholde de eksisterende Marvel-serier.

Se også: Forhandlingerne er ikke døde: Disney vil stadig købe 20th Century Fox

Det er Wall Street Journal-journalisten Ben Fritz med speciale i netop Disney, der på Twitter understreger, at Marvel-serier som “Daredevil”, “Jessica Jones” og “The Defenders” bliver hos Netflix – også efter 2019.

Og det gælder også for kommende sæsoner af “Daredevil” og “Jessica Jones”, som endnu ikke har fået premiere.

Dog er det tvivlsomt, om Disney ønsker, at Marvel TV fremadrettet skal udvikle og producere nye Marvel-serier til konkurrenten hos Netflix.

Derimod har Disney allerede meddelt, at de arbejder på en ny Marvel-serie eksklusivt til Disney-tjenesten samt nye serier også fra “Star Wars”, “Monsters Inc.” og “High School Musical”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 kblood 6 år siden

Det ville heller ikke give mening andet. De ville skyde sig selv så voldsomt i foden hvis de prøvede at tage disse karakterer fra Netflix, for de kan jo netop ikke selv fortsætte disse serier, så alle karakterene skulle rebootes hvis de ville bruge dem, og nu tjener Disney ret sikkert ret godt på at Netflix har fået så meget success med de serier.

Skriv ny kommentar: