Elsker du britiske tv-serier som “Sherlock” og “Luther”, så er der godt nyt på vej. BBC har nemlig indgået et samarbejde med Netflix om at distribuere mange af selskabets serier til den populære streamingtjeneste.

Se også: ”Den store Gatsby” og “The Croods” indtager Netflix

Det betyder, at du fra i dag kan se de to første sæsoner af detektivserien “Sherlock” med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman i hovedrollerne på Netflix. Også den Emmy-belønnede miniserie “Top of the Lake”, “Luther” og den nye tv-serie “Orphan Black” er nu tilgængelige.

Det er dog blot starten på Netflix’ og BBC’s samarbejde. Senere på året vil nye afsnit af “Doctor Who”, “Top Gear”, “A Young Doctor’s Notebook & Other Stories” og “Call the Midwife” også kunne findes på streamingtjenesten, inden tredje sæson af “Sherlock” får premiere på Netflix i begyndelsen af 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 paideia 9 år siden

Jeg forestiller mig Reed Hastings sidde og overveje, hvad han skal købe for pengene, han kommer til at tjene.. Måske Belgien..

(Med undskyldning til DNA)
ODI PROFANVM VVLGVS ET ARCEO
Gravatar

#2 Nagash 9 år siden

Sherlock har da været på Netflix længe?

Det skal så lige siges, at jeg ikke helt kan huske hvilken "region" det var, men vores står for det meste på den danske, så mener det var der jeg så Sherlock sæason 1+2 for længe siden.

Men det er fedt, at de får mange flere serier fra BBC på den danske. Top Gear Doctor Who har været utrolig mangelfuld, selvom enkelte sæsoner har været at finde. De er dog alle på den amerikanske, hvis man gerne vil i gang.
Gravatar

#3 tricopulus 9 år siden

dejligt!!!!
Ad lucem – mod lyset
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
Gravatar

#4 Zoracka 9 år siden

Nagash (2) skrev:
Det skal så lige siges, at jeg ikke helt kan huske hvilken "region" det var, men vores står for det meste på den danske, så mener det var der jeg så Sherlock sæason 1+2 for længe siden.


Anden sæson af Sherlock er først lige kommet på Netflix. Fik en pop-up besked på mobilen om, at anden sæson netop var ankommet til Netflix DK.
"Did you see saw?" - "Yeah, I saw Saw." - "Did you see Saw 2?" - "I saw Saw 2 too"
Gravatar

#5 Nagash 9 år siden

Nå, så må jeg sgu have husket forkert :-)
Gravatar

#6 MadMartigan 9 år siden

#4 Hvordan får du de beskeder på mobilen?
I'm your huckleberry...
Gravatar

#7 Zoracka 9 år siden

madmartigan1978 (6) skrev:
#4 Hvordan får du de beskeder på mobilen?
Netflix kommer med opdateringer i tide og utide på min android. Skal ikke kunne sige dig hvorfor eller hvordan.
"Did you see saw?" - "Yeah, I saw Saw." - "Did you see Saw 2?" - "I saw Saw 2 too"
Gravatar

#8 Lawman. 9 år siden

Luther har da også ligget der noget tid?

Generelt synes jeg dog den danske Netflix er ekstremt langsom til at få de nye sager. Først nu her er sæson 2 af Homeland kommet, et godt stykke tid efter sæson 3 allerede er blevet vist på DR1...
Gravatar

#9 Metallan 9 år siden

Det er først nu at den 3. Sæson af Luther er kommet op :-)
Gravatar

#10 Rodyfish 9 år siden

Med flere penge til studiet bag Sherlock (BBC), kan jeg da kun håbe at det motiverer dem til at få fingeren ud af prutteren og få fremstillet nogle flere afsnit! :)

Skriv ny kommentar: