De fleste troede, at Barbara Gordon/Batgirl ville vise sig frem i “Batman v Superman”. Men hun var ikke med. Heller ikke i “Ultimate Edition”. Eller hvad? Nu viser det sig måske, at Barbara Gordon skam eksisterer i det nye DC Films-univers.

Se også: Dansk “Drive”-instruktør vil lave Batgirl for DC Films

En scene fra “Batman v Superman”, som du kan se et billede fra her hos ComicBookMovie, viser nemlig, at Kommissær Gordons datter allerede er Bruce Wayne bekendt.

På billedet kan man se, at der på Alfreds skærm i Bathulen står ‘Oracle Network’. Ligegyldigt? Måske. Men i nogle DC-storylines udvikler Barbara Gordon sig til Oracle, der leder en gruppe af kvindelige forbryderbekæmpere. Så måske Batman allerede arbejder sammen med hende?

Endnu mere interessant er det, at Oracle første gang viste sig hos DC Comics i et “Suicide Squad”-blad, der som bekendt bliver til film om et par uger. Er Oracle med her?

Spørgsmålene er i hvert fald ikke blevet færre efterhånden som de mange easter eggs fra “Batman v Superman” dukker op.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Jach 7 år siden

Filmz skrev:
Så måske Batman allerede arbejder sammen med hende?

Vil ikke sige allerede når det jo nu er en ældre Batman hvor rigtig mange gode historier er fortid.
"Game over man, game over"
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
Gravatar

#2 The-new-meister 7 år siden

Ja det vil sige at hun sidder i kørestol nu og hjælper Batman med at bekæmpe forbryder over computeren. Så vi ser nok ikke i hendes kostume ude og bekæmpe forbryderne fysisk.

med mindre Nicolas Winding Refn lave en prequel film :)

Skriv ny kommentar: