20th Century Fox har udsendt en ny plakat til actionfilmen “A Good Day to Die Hard”, hvor Bruce Willis atter engang spiller den hårdkogte politimand John McClane.

Se plakaten her.

I “A Good Day to Die Hard” må John McClane rejse til Moskva for at overtale politiet til at løslade sin søn, der er kommet i problemer i vodkaens hjemland. Det viser sig dog hurtigt, at tingene er mere komplicerede end som så, og snart bliver terrorister indblandet. Heldigvis er McClane-æblet ikke faldet langt fra stammen, og far og søn må nu slå sig sammen for at holde hinanden i live.

Udover Bruce Willis og Jai Courtney som McClane Sr. og Jr. medvirker også Sebastian Koch, Amaury Nolasco, Cole Hauser og Mary Elizabeth Winstead i filmen, der er instrueret af John Moore (“Max Payne”) ud fra et manuskript af Skip Woods (“X-Men Origins: Wolverine”).

“A Good Day to Die Hard” giver romantikken kamp til stregen, når den lander i biograferne på Valentins dag den 14. februar næste år.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 Mr. Philosopher 11 år siden

Glæder mig til filmen.
Gravatar

#2 DarkLight 11 år siden

Kan godt lide plakaten, men synes dog "Like Hell" delen er unødvendig. Eller også forstå jeg den ikke :)
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#3 Mads47 11 år siden

Fed plakat, håber filmen beholder original titlen. Så det ikke ender ligesom Die Hard: With a Vengeance (Die Hard Mega Hard) og live free or die Hard (Die Hard 4.0) og at filmen ikke ender med at være PG13. Så er jeg glad, var meget skuffer over at der aldrig udkom en uncut version of Live Free or Die Hard på Blu-ray
Gravatar

#4 KasperBS 11 år siden

Ser cool ud, synes Bruce Willis er den mand der holder sig bedst af de gamle actionstjerner.
Gravatar

#5 Thorsen2011 11 år siden

Jeg glæder mig bestemt også til filmen - er helt vild med Willis! Meeeeen - jeg synes Die Hard franchisen er lidt en parodi på sig selv... jeg er med på vi er i 2012 og den skal følge med tiden, men der er bare noget over 4´eren der slet, slet ikke fungerer for mig i Die hard øjemed...
Gravatar

#6 Mr. Philosopher 11 år siden

hvis den lever op til Die Hard, så gider jeg IKKE se den.
Gravatar

#7 elwood 11 år siden

Ilden nede i højre hjørne ser lidt forkert ud.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#8 Lars.dk 11 år siden

Syntes det er surt at han skal have en søn som så skal spille smart. Bruce Willis er desværre kommet dertil hvor producenterne ikke syntes han kan gøre det alene.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#9 The Insider 11 år siden

Jai Courtney er virkelig fremragende i den kommende "Jack Reacher", hvorfor jeg er blevet meget mere fortrøstningsfuld omkring "Die Hard 5".
War. War never changes.

Skriv ny kommentar: