Filmsiden WorstPreviews har fået fat i en ny filmplakat til DreamWorks-thrilleren “Eagle Eye”, der er instrueret af D.J. Caruso (“Disturbia”) og har Shia LaBeouf i hovedrollen.

I filmen spiller LaBeouf rollen som den unge Jerry Shaw, hvis overstræbende tvillingebror omkommer under mystiske omstændigheder. Jerry finder derpå ud af, at han er en brik i en terroristgruppes dødsensfarlige spil, der indbefatter, at han bliver terroristernes syndebuk. Sammen med Rachel (Michelle Monaghan), en enlig mor, der ligeledes bliver anklaget for terrorisme, bliver Jerry nødsaget til at melde sig ind i terrorcellen for at rense sit navn og redde uskyldiges liv.

I filmen finder man desuden navne som Billy Bob Thornton, Rosario Dawson og Michael Chiklis.

“Eagle Eye”, der bygger over en idé af Steven Spielberg, får premiere 3. oktober.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 sovsekande 15 år siden

Elsker den dreng...han er efterhånden en af Hollywoods større talenter...
Gravatar

#2 Highland Park 15 år siden

Er spændt på om han "når" at få nogle scener, hvor han spiller overfor sig selv. Kunne være interessant at se hvordan han ville klare det.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#3 Morpheus 15 år siden

Glæder mig sindssygt til denne film. Er helt vild med Shia og tror han får en stor karriere.
Gravatar

#4 HonoDelLoce 15 år siden

Glæder mig også til denne her.. Shia er jo uden tvivl en up-and coming - hvis han da ikke allerede nu bare kan betegnes som up..

Fik set Disturbia den anden dag, og var imponeret..
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!

Skriv ny kommentar: