MovieWeb kan nu fremvise en ny flot plakat til eventyret “MirrorMask”, en surrealistisk fantasy-film der er skrevet af forfatteren Neil Gaiman.

“MirrorMask” er lavet af Jim Henson Company, der også stod bag “The Dark Crystal” og “Labyrinten” og handler om den 15-årige Helena, der drømmer om at komme væk fra sit cirkusliv med familien. Da hendes mor bliver alvorligt syg, ryger pigen ind i en drømmeverden beboet af bizzare og maskerede væsner.

Den ene af drømmeverdenens dronninger, Den Hvide Dronning, er blevet syg og kan kun reddes af Spejlmasken, og det er nu op til Helena at finde den. Men er hendes eventyr kun en drøm eller noget langt mere dystert?

Eventyret er instrueret af Dave McKean og har bl.a. Stephanie Leonidas og Jason Barry på rollelisten.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 davenport 18 år siden

Det er eddermame en fed plakat. Det ser skide godt ud! - Og filmen lyder heller ikke værst. Gaiman har skrevet nogle underlige historier.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: