Ny plakat til Oliver Stones “W.”

AICN kan fremvise en ny plakat til Oliver Stones kommende drama “W.”, der omhandler George W. Bushs liv før og under præsidentembedet.

“W.” har Josh Brolin i hovedrollen som præsidenten, mens Elizabeth Banks har rollen som førstedamen Laura Bush.

I filmen finder man desuden Thandie Newton som Condoleezza Rice, Richard Dreyfuss som vicepræsident Dick Cheney, Ioan Gruffudd som Tony Blair, Rob Corddry som Ari Fleischer, Scott Glenn som forsvarsminister Donald Rumsfeld samt Ellen Burstyn og James Cromwell som George W. Bushs forældre, Barbara og George H.W. Bush.

Filmen får dansk premiere 5. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: