Det ligner klassisk Oscar-bait. En ensemble-film med Meryl Streep og Tom Hanks i front for journalist-afsløringer af regerings-hemmeligheder. Traileren er landet til Steven Spielbergs “The Post”.

Se også: Anmeldelsen af “Spotlight”

Det er kun to år siden, at journalist-filmen “Spotlight” – en ensemble-film med et stjernecast – vandt Oscar for Bedste film. Nu forsøger “The Post” det samme med en amerikansk premiere, der er placeret centralt i Oscar-sæsonen.

Her kæmper Meryl Streep og Tom Hanks i front for The Washington Post for at udgive hemmelighederne i de såkaldte Pentagon Papers, der skjuler regerings-hemmeligheder om Vietnam-krigen.

Det gør de sammen med et cast af store navne som Alison Brie, Sarah Paulson, Bruce Greenwood, Bob Odenkirk, Jesse Plemons og Michael Stuhlbarg.

“The Post” får dansk premiere d. 5. april.

Følg Filmz på Facebook.

Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: