Summit Entertainment har udsendt en ny trailer til thrilleren “Man on a Ledge”, der er instrueret af den danske instruktør Asger Leth og har Sam Worthington i hovedrollen.

Se traileren her.

“Man on a Ledge” omhandler politimanden Nick, der på trods af sin uskyld er sat i fængsel for at stjæle en diamant til 30 mio. dollars. I et forsøg på at rense sit navn flygter Nick fra fængslet og stiller sig ud nær kanten af et højhus.

Herfra kommer han i snak med den kvindelige psykolog, der skal få ham sikkert ned derfra. Nick har dog en plan med det hele. I et forsøg på at bevise sin uskyld, og vise at det var et job gjort indefra, får Nick samtidig udført et high-tech kup af den diamant, som han i første omgang blev fængslet for at have stjålet.

Udover Worthington medvirker bl.a. også Elizabeth Banks, Ed Harris og Jamie Bell i filmen, der udkommer i løbet af 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Juhler 12 år siden

Ser spændende ud, men håber da godt nok der er lidt mere historie til den, for det kunne godt se ud som om at hele handlingen er givet i nyheden/traileren...
Gravatar

#2 Kruse 12 år siden

Den ser da ganske underholdende ud :)
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 Nicki52 12 år siden

Hold da op. Endelig en Worthington-film jeg gider. Den ser forfriskende original ud. Men de skulle kun have lavet en teaser med de første 20 sekunder. Så ville vi blive mega overrasket.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"

Skriv ny kommentar: