I en artikel om, hvordan Lionsgate forsøger at sælge de internationale rettigheder til Vin Diesels tredje “Riddick”-spillefilm i franchisen, der lagde ud med “Pitch Black”, bliver sløret løftet for en kort synopsis til den nye film, hvori Diesel gentager sin rolle som den eftersøgte og barske antihelt.

I det nye eventyr, der angiveligt går tilbage til den dystre stil fra den første film, er den stadig jagtede furyaner Riddick blevet efterladt som død på en gold, fremmed planet. Her må han kæmpe for sit liv mod den nye verdens farlige fauna, deriblandt de dødbringende “trisoner” (en slags trebenede bisonokser) og mudderdæmoner.

Derpå må han kæmpe mod to grupper af dusørjægere, hvoraf den ene fraktion bruger særlige raketdrevne befordringsmidler.

David Twohy, som instruerede de to første film, skal igen hoppe bag kameraet på projektet, der vil bygge over hans eget manuskript. Der planlægges stadig en gunstig dato for produktionsstart, så filmen ikke overlapper Diesels andet sequelprojekt “Fast Five”, den femte film i “The Fast and the Furious”-serien, som går foran kameraet senere i år.

Riddick blev det helt store skuespillergennembrud for Vin Diesel, der første gang optrådte som den kriminelle Richard B. Riddick i “Pitch Black” fra 2000. I 2004 kom fortsættelsen “The Chronicles of Riddick” samt den animerede dvd-kortfilm “The Chronicles of Riddick: Dark Fury”.

Riddick var ligeledes stjernen i to videospil, der bygger over serien: “The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay” og “The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena”.

Læs Filmz’ biografanmeldelse af The Chronicles of Riddick.

Vis kommentarer (18)
Gravatar

#1 duuk74 8 år siden

YES! Sci-Fi action fun :D
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#2 filmz-Utyske 8 år siden

Gief Riddick plz!
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#3 Eat this 8 år siden

Nice..

Har lige købt The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athen hvor der ligger en remasteret udgave Escape from Butcher Bay med på til PS3 på for 99 kr.

Glæder mig til at spille Riddick
Gravatar

#4 McPeter 8 år siden

Er ret stor fan af Pitch Black (tak til DTS), men har aldrig fået set 2'eren, da den så ret dårlig ud - er den et syn værd?
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#5 filmz-Utyske 8 år siden

#4 -

Jeps.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#6 ipwn 8 år siden

Man kan aldrig få mere Riddick.

Men vil nu gerne have en fortsættelse til Chronicles of Riddick :| Den var ikke super god, men det er unfair at undlade med at lave en opfølger med en sådan slutning. Syntes necromongerne var fede nok, dem kunne der godt arbejdes lidt mere med :|
Gravatar

#7 filmz-OutOfSight 8 år siden

McPeter (4) skrev:
Er ret stor fan af Pitch Black (tak til DTS), men har aldrig fået set 2'eren, da den så ret dårlig ud - er den et syn værd?


Næh... xXx i rummet.. Bare med mere middelmådig CGI..
Gravatar

#8 Eat this 8 år siden

#6

Mener du at man kan aldrig kan få nok Riddick eller...
Gravatar

#9 filmz-loke76 8 år siden

McPeter (4) skrev:
Er ret stor fan af Pitch Black (tak til DTS), men har aldrig fået set 2'eren, da den så ret dårlig ud - er den et syn værd?


Chronicles er ikke noget specielt. Flot CGI.. Dark Fury derimod er super fed og helt klart et kig værd
That´s what I like about them highschool girls man. I get older, they stay the same age.
Gravatar

#10 evermind 8 år siden

Yesss, mere Riddick! :)

Kunne både lide Pitch Black og den undervurderede The Chronicles of Riddick. Dark Fury har jeg kun set én gang, og da var jeg ret skuffet over den; det virkede lidt, som om den stoppede, lige da den skulle til at gå i gang. Men skal da lige se den igen ...
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"

Skriv ny kommentar: