Så er de første plakater klar til Hong Kong-stjernen Stephen Chows (“Shaolin Soccer”, “Kung Fu Hustle”) nye ventede filmprojekt, “CJ7”. Plakaterne samt billeder af filmens mystiske rumvæsenkæledyr kan ses hos TwitchFilm.

Chow er både instruktør, producent og hovedrolleindehaver på filmen, der vil blande kung fu med komedie og scifi-elementer.

I “CJ7”, der tidligere gik under titlen “Yangtze River 7” og “A Hope”, spiller Chow den fattige arbejder Ti, der bor sammen med sin søn, Dicky, i et usselt kvarter. Da et fascinerende og mærkeligt kæledyr kommer ind i deres liv, begynder et utroligt eventyr af kosmiske dimensioner, hvor de må lære sande familieværdier.

“CJ7” får premiere i Kina i starten af det nye år.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 filmz-wired earp 16 år siden

Det kan da kun blive godt. Hvis det er lige så blæst og lige så sjovt som hans foregående er jeg mere end parat.
Sig kendeord! Kendeord? Kom indenfor!

Skriv ny kommentar: